Adventstiden fejres med korsang
Ballerup-kirke-med-sne-copy.jpg
Snart daler sneen over Ballerup Kirke, men først skal julens komme fejres med ’De 9 læsninger’.
Kirke Søndag den 1. december klokken 14 fejres indledningen af adventstiden med, at Ballerup Kirkes koncertkor synger danske julesange.

’De 9 læsninger’ er oprindeligt en engelsk adventstradition, og er en vekslen mellem læsninger og musik omhandlende skabelsen, profetier og Jesu fødsel. Gudstjenesten er dermed en musikalsk forberedelse til julen.

’De 9 læsninger’ er en mere end 30 år gammel tradition i Ballerup Kirke, hvor der alle år har været lagt vægt på skøn korsang. Men udover de smukke korsatser og tekstlæsninger vil man også få mulighed for at synge med på nogle af de dejlige adventssalmer.

Ballerup Kirkes Koncertkor ledes af Stefán Arason, Inge Meibom står for liturgien, og Lisa Nielsen sidder ved orglet.

Efterfølgende byder Ballerup sogns Menighedsråd på glögg og æbleskiver i ’Den gamle Præstegård’, hvor der også vil være salg af lidt juleting. Præstegården ligger over for kirken. Der er naturligvis fri entré.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *