’Bjerget’ er ikke et dyrt lejemål
debat Vi er naturligvis kede af at kommunalbestyrelsen har besluttet at lukke den integrerede institution ’Bjerget’, som har til huse i vores bygninger.

Vi mener det er en stor kvalitet for kommunen at have mindre institutioner som ligger tæt på børnenes hjem, og Bjerget har i mange år været en særdeles velfungerende en af slagsen. Det har man blandt andet kunnet se af den meget lave udskiftning i personale.

Desuden synes vi ikke det er retfærdigt at borgmesteren på forsiden af Ballerup Bladet giver udtryk for at der er tale om ’dyre lokaler’, når vores bygninger rent faktisk er et af de billigste institutionslejemål i kommunen. På Bjerget har der altid været flest kvadratmeter per barn, ikke kun nu men også da der var fuldt børnetal, og også til den laveste pris. Vi har altid været billigst.

Den nævnte besparelse på 1.9 millioner kroner omfatter da heller ikke kun lejemålet, men også besparelsen på en hel lederstilling i den institution der nedlægges.

Det ser desværre mere ud til at handle om at pengene kommer ud af forskellige kasser, i det her tilfælde driftsbudgettet som ligger under servicerammen.

Vi synes det er beklageligt at børnetrivsel og nære dagtilbud skal nedprioriteres på grund af kassetænkning.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *