Vejret var ideelt løbevejr, hverken for varmt eller for koldt. Og skoven viste sig fra sin bedste og flotteste efterårsside.
135 løbere gennemførte Jonstrup Vang løbet 2015, heraf 17 børn i den nye løbsklasse 1,1 kilometer (børn under 10 år).
Arrangørerne var yderst tilfredse med løbet og glæder sig allerede til næste års Jonstrup Vang Løb, der bliver afholdt anden lørdag i oktober, oplyser de.
Hurtigste dreng på 1,1 km: Mads Christian Maarup fra Allerød OK i tiden 5.09 minutter. Hurtigste pige var Johanna C.B. Jessen fra Frederiksberg IF, som kom i mål efter 5.36 minutter..
På 3,8 km var hurtigste barn (under 16 år) Mathilde Rasmussen fra Ballerup AK, løbstid: 16.20 min. Hurtigste dame var Tina Tågmose, løbstid: 15.12 min. Og hurtigste mand: Henrik Hansen, løbstid: 13.44 min.
På 8 km. distancen var hurtigste barn Oscar Riis, Ballerup AK, løbstid: 30.46 min. Hurtigste dame: Christine Riis, løbstid: 35.57 min. Og herre: Erik Zobel, Kaiser Sport, løbstid: 28.19