Beboerne i bofællesskabet håber at se alle dem, der plejer at komme samt en masse nye ansigter. Alle er velkomne til komme forbi og kigge på det store udvalg af juledekorationer, dørophæng, nisser og filteting. Der bliver også udstillet og solgt smykker og malerier.
I krostuen bliver der serveret varme æbleskiver, kaffe, te, øl og juice til rimelige priser. Til børnene er der et lille værksted, hvor de kan lave dekorationer til far og mor.
Udover julerierne er der også mulighed for at få en snak med nogle af beboerne om det at bo i et seniorbofællesskab.