Endnu et nederlag til LSF
LSF-copy4.jpg
fodbold Det var et afbudsramt LSF-mandskab der blev sendt på banen mod Fredensborg denne oktoberlørdag i Smørum.

Men på trods af fire afbud fra startelveren var det alligevel et potent hold cheftræner Kim Kjærsgaard kunne sende på banen.

Det blev en rigtig livlig start – set med Fredensborgøjne. Efter bare otte minutters spil havde de haft bolden i Smørummålet to gange og begge gange blev der korrekt dømt for offside.

I 13. minut kom endelig en Smørumchance. En omstilling, godt spil og til sidst stod Jonas Johansen helt alene med målmanden, men den udemærkede Fredensborgkeeper reddede skuddet der kom fra en lidt spids vinkel.

Senere i første halvleg skete der noget. Et rigtigt dårligt opspil fra LSF’s side betød en omstilling og en lang bold i dybden. Superbacken Dennis Lind fulgte med og lavede desværre straffespark – ikke verdens største – og det blev omsat til en pauseføring på 1-0.

Det var et mere offensivt spillende hold der kom til anden halvleg og det var som om at ”håndbremsen” var blev sluppet.

Det blev til nogle sporadiske chancer og mange bolde blev hældt ind i feltet. Her måtte Fredensborg love godt for deres fremragende målmand der næsten tog alt i luften, så der ikke blev så mange farlige andenbolde at arbejde med.

I det 86. minut afgjorde Fredensborg kampen, da et hjørnespark kom godt indover og en Fredensborgspiller headede den i mål til 2-0.

LSF fik dog et enkelt mål til sidst, hvor Morten Larsen i 93. minut scorede på et straffespark.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *