Uafgjort til BSF-pigerne
fodbold Lørdag gæstede ASA Århus Ballerup idrætspark og det var samtidig holdenes anden indbyrdes opgør i denne sæson. Sidst holdene stod over for hinanden sluttede kampen med en 1-0 sejr til BSF.

Begge hold har haft det svært i denne sæson. Med blot fire point i BSF’s første syv kampe betyder det, at de lokale fodboldpiger ligger under under stregen. Derfor var ambitionen også alle tre point.

BSF kom fra start som de mest boldbesiddende, men desværre glemmer holdet lidt det tekniske og taktiske niveau, hvilket koster i sidste ende. BSF formår gennem hele første halvleg at holde gæsterne fra de store scoringsmuligheder, men til gengæld skaber de heller ikke nogle i den anden ende af banen. Så der fløjtes til pause med 0-0 på måltavlen.

BSF-pigerne kommer ganske fornuftigt ud til de sidste 45 minutter. De sidder godt på spillet, men når de når frem til gæsternes mål, mangler de den sidste skarphed.

I det 65 minut bliver Busra Barut sendt af sted og hun scorer sikkert det vigtige mål, der bringer BSF på vinderkurs. Men stik mod forventningerne bakker BSF tilbage på banen og overlader initiativet til gæsterne – og det mere plads til ASA Århus resulterer i en afgørende tilfældighed: Et ufarligt indkast tæt på midterlinien bliver pludselig en igangsættelse til gæsterne og bolden sendes ind i feltet, hvor den uheldigt rammer en BSF spiller i ryggen og snyder Naja Bahrenscheer i målet og 1-1 er en kendgerning.

Målet kom som en spand koldt vand i hovedet på BSF-pigerne, der må løbe fra banen med kun et enkelt point.

Næste kamp i 3F ligaen er mod OB, som de har mødt to gange tidligere i efteråret. Begge kampe er endt 2-2, så der forventes et tæt opgør.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *