TEC byder sig til
TEC-ballerup-besøg-1.jpg
At piske fløde er måske ikke lige det, man forventer på en skoledag. Men sådan er en erhvervsuddannelse også, og de måske kommende elver på TEC kunne lide det. Foto: privatfoto
inspiration En toptunet værkstedsstemning satte scenen, da 8. klasser fra flere lokale skoler var på introdag på erhvervsskolen TEC i Ballerup.

Både hænder og hoveder blev sat i sving, da 150 unge fra fem skoler i denne uge besøgte TEC på Telegrafvej i Ballerup. Her fik de en forsmag på de mange erhvervsuddannelser, de kan vælge efter folkeskolen, og de blev præsenteret for quizzer, konkurrencer, film og virtuelle rollemodeller.

Eleverne prøvede blandt andet også at skifte hjul på en bil ude i skolens værksted, og i Skills Stafetten dystede de i praktiske færdigheder som at save, samle et tastatur, sortere piller og piske fløde.

Opgaverne i stafetten repræsenterer hver især de fire hovedindgange, som erhvervsuddannelserne er opdelt i, og eleverne gjorde sig umage. Om det er nok til at sikre dem en plads i de regionale mesterskaber, det vil vise sig. Introdagene kulminerer nemlig med en stor uddannelsesmesse i Bella Center den 22.-24. oktober, hvor de bedste stafet-hold skal konkurrere om en plads i landsfinalen. Den afholdes i 2016 under erhvervsskolernes DM i Skills.

God inspiration

Selvom 14-årige Sarah fra Skovlunde Skole planlægger at uddanne sig til forsvarsadvokat, finder hun alligevel introdagen inspirerende.

»Det er altid godt at se noget nyt, som kan få én til at overveje, om man nu også har valgt rigtigt,« siger Sarah.

Hendes jævnaldrende klassekammerat, Rasmus, er dog ret sikker i sin sag: Han vil tage en erhvervsuddannelse som tømrer.

»Det har jeg villet i mange år, og jeg synes, det er godt at komme ud og se skolen, i stedet for bare at sidde og høre om den,« siger Rasmus.

Lukas på 14 år fra Baltorpskolen har ikke besluttet sig for en uddannelse endnu:

»Men måske kan dagen i dag hjælpe. Jeg kunne godt tænke mig at blive enten dyrlæge eller at arbejde i en dyreambulance,« siger Lukas.

Mere end 13.000 unge fra hele hovedstadsregionen er på lignende introdage, der skal vise de muligheder, erhvervsuddannelserne rummer. Mange unge og deres forældre og lærere ved nemlig for lidt om de mange karriereveje.

I dag vælger kun 14 procent af en ungdomsårgang i hovedstadsregionen en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Regionens målsætning er 30 procent i 2025.

TEC-ballerup-besøg-2 TEC-ballerup-besøg-3


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *