Håndværksfirma adopterer skoleklasse
Byggeplads-COLOURBOX-copy.jpg
Eleverne skal sammen med Jakon besøge en byggeplads for at se, hvordan det hele foregår i praksis - fra tegnebræt til virkelighed. Foto: Colourbox
samarbejde Det lokal håndværksfima Jakon har adopteret 7.A på Hedegårdsskolen, der kan se frem til at blive meget klogere på byggebranchen.

Håndværksfirmaet Jakon i Ballerup har indgået et samarbejde med Ballerup Kommune om at adoptere en folkeskoleklasse på Hedegårdsskolen. Samarbejdet skal lære de unge om arbejdslivet og mulighederne for en karriere i byggebranchen.

Hvordan styrer man en kæmpekran eller tegner et helt nyt moderne fængsel på Falster? Det spørgsmål kan 7. A på Hedegårdsskolen se frem til snart at få svaret på. Det lokale håndværksfirma Jakon har nemlig sagt ja til at tage skoleklassen under vingerne i en såkaldt adoptionsordning.

Ordningen fungerer som en aftale mellem Jakon og Ballerup Kommune, hvor eleverne i løbet af 7., 8. og 9. klasse kan få en fornemmelse for, hvordan det er at arbejde i en virksomhed som Jakon.

Glæde i Dansk Byggeri

Og samarbejdet mellem kommunen og håndværksvirksomheden glæder Helene Høj, der er konsulent i Dansk Byggeri:

»Der er stadig for få elever, der vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Derfor håber jeg, at det her initiativ kan inspirere flere af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse når de står over for valget om, hvilken ungdomsuddannelse de skal søge om nogle år,« siger konsulent i Dansk Byggeri, Helene Høj.

Den 6. oktober 2015 ifører eleverne sig for første gang sikkerhedssko og hjelme, når de sammen med Jakon skal besøge byggeriet af det nye statsfængsel på Falster. Her bliver de vist rundt på byggepladsen og introduceres til, hvordan byggeprocessen foregår helt fra tegnebræt til virkelighed. Til maj næste år besøger eleverne så byggepladsen igen for at se fremdriften i byggeriet.

»Samarbejdet er en rigtig god metode til at få elever og lærere lidt væk fra den traditionelle klasseundervisning på skolen og ud i virkeligheden. Det er inspirerende for eleverne at få jord under neglene, og se hvordan arbejdet på en byggeplads foregår,« siger Helene Høj.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *