»Jeg har faktisk ikke holdt fødselsdag, siden jeg blev 18«
jesper_w_1.jpg
Lørdag den 26. september rundede Ballerups borgmester Jesper Würtzen et skarpt hjørne. Foto: Flemming Schiller
50 år Der var ingen reception eller åbent hus på rådhuset, da borgmester Jesper Würtzen blev 50 i lørdags. Han bryder sig nemlig ikke om fødselsdage - og i særdeleshed ikke sin egen.

»Det bliver et meget kedeligt interview,« slår borgmester Jesper Würtzen fast – ikke bare én gang men flere gange under vores møde på borgmesterkontoret en frisk septemberformiddag.

Vi har vredet armen om på ham og fået lov til at lave et ’’lille’’ fødselsdagsinterview. Vi har lovet ham, at vi først bringer det ugen efter hans fødselsdag – så det ikke giver anledning til mere opmærksomhed end højest nødvendigt på den store dag.

Lørdag den 26. september fylder Jesper 50 år. Men det har han ikke meget at sige om, gør han hurtigt klart. Han vrider sig faktisk lidt i stolen, hver gang vi forsøger at snakke om den der fødselsdag.

»Jeg bryder mig ikke om fødselsdage – og i særdeleshed ikke om min egen. Jeg har faktisk ikke holdt fødselsdag, siden jeg blev 18,« fortæller borgmesteren.

Det er den der opmærksomhed og ’’væren i centrum’’, han ikke kan lide.

Skal du ikke holde reception eller markere det på én eller anden måde?

»Jeg har da selvfølgelig overvejet; bør man det. Og jeg har hørt noget om, at der nok bliver lavet noget kaffe på kontoret dagen før, så det må jeg jo selvfølgelig stille op til. Men jeg bryder mig ikke om at holde fest for mig selv,« siger han og tilføjer:

»Det er min private ting, at jeg bliver 50.«

Tid til familien

Men hvordan er det så at fylde 50?

»Jamen, jeg føler mig jo ikke som én på 50,« griner han.

Men det sætter da alligevel nogle tanker i gang – om ikke andet, så når journalisten spørger igen.

»Det er da lidt mærkeligt at tænke på, at så er der i princippet kun 17 år tilbage til jeg rammer pensionsalderen. 17 år,« Jesper lader det hænge et kort øjeblik i luften.

»Det er lige så længe som tvillingerne har levet,« siger han så og henviser til sine to yngste børn.

Og netop familien er et punkt, hvor borgmesteren kan mærke, at der alligevel er sket en del, siden han var 40.

»Jeg er jo blevet farfar. Det er virkelig dejligt. Vi passer ham ind i mellem og det har vi gjort siden han var helt lille. Min kone Marie og jeg har lige været en tur i sommerhuset i Sverige med ham – bare os tre. Og det var fantastisk at komme helt ned i tempo. Det oplever man jo virkelig, når man har sådan en lille størrelse med,« fortæller Jesper.

For der er ikke mange pauser i en travl borgmesterkalender – og fridage findes stort set ikke.

»Det er det værste, siger min kone efter jeg blevet borgmester, at nu er weekenderne også forsvundet,« smiler Jesper, der godt kan grine og joke lidt med ’’den stakkels forsømte kone derhjemme’’. Men som også godt ved, at det er sandt.

»Det er ikke mange dage, jeg spiser hjemme sammen med familien. I de sidste 14 dage,« siger han og tænker sig lidt om inden han fortsætter:

»I løbet af de sidste fjorten dage har jeg kun spist aftensmad hjemme en enkelt gang. Så jo selvfølgelig har jeg da nogle gange tanker om, om jeg nu prioriterer rigtigt imellem familie og arbejde. Men de tanker tror jeg, er ganske normale. Sådan tror jeg faktisk de fleste mennesker har det i dag.«

»Og så gælder det jo bare om at finde nogle små lommer. Så mødes vi til et glas rødvin og en bid ost klokken 22 en eller anden aften,« tilføjer han.

Et spændende arbejde

Selvom borgmestertjansen tager stort set al hans vågne tid, er det et job han nyder – og som han efterhånden har fundet sig godt tilrette i.

»Man skal jo sætte sig ind i en masse ting. Som borgmester har folk en forventning til, at du ved noget om alt, der foregår i kommunen. Det prøver jeg selvfølgelig også, men mange ting kender jeg jo slet ikke i dybden,« fortæller Jesper, der i øjeblikket et på rundtur i alle institutionerne for at blive klogere på deres liv og hverdag.

»Det er spændende for mig at komme ud og besøge institutionerne. Jeg får jo et helt andet indblik i, hvordan deres hverdag er, og det har jeg meget glæde af. Det er faktisk noget af det, som er rigtig spændende og vigtigt ved posten som borgmester – at man kommer ud og ser steder og møder folk,« tilføjer han.

Da du overtog borgmesterposten i 2012 sagde du, at borgmesterjobbet minder meget om dit tidligere job som skoleleder. Synes du stadig det?

»Ja, det tænker jeg stadig. Udfordringerne er de samme. Man har en organisation, en kompleks enhed, der skal hænge sammen. Der er mange forskellige interesser at tilgodese – lovgivningen, de økonomiske rammer, ønsker fra forskellige grupper; forældre, elever og medarbejdere. Man skal prøve at få alle folk med og skal lede gennem dialog med de forskellige lag. Jo, der er mange lighedspunkter,« siger Jesper, der da også stadig kan savne det gamle job som skoleleder lidt.

»Jeg savner nogle gange den der daglige kontakt med eleverne. Jeg var lige forleden ude og løbe sammen med nogle børn i Hedegården. Der fik jeg følgeskab af to drenge, Yunus og Emry, som kastede deres kærlighed på mig og spurgte om jeg ikke nok ville følges med dem. Det var smadder hyggeligt og så tog jeg mig lige tid til at få en god snak med dem,« fortæller Jesper og fortsætter:

»Nogle gange som borgmester kan man godt føle, at mange bekendtskaber bliver lidt overfladiske, fordi det ofte er sådan nogle korte møder man har med folk, hvor der ikke rigtig er tid til at snakke. Men så engang i mellem er der lige de der øjeblikke, hvor man møder et menneske og får deres livshistorie. Det synes jeg, er rigtig spændende.«

Bagsiden af medaljen

Som borgmester er der også den lille detalje, at alle ved, hvem du er, når du er ude. Det gælder både i køen i SuperBrugsen lørdag morgen, stolerækkerne i Baltoppen lørdag aften og gåturene i naturen med familien søndag formiddag.

»Jeg har vænnet mig mere og mere til det, at man altid er i fokus som borgmester. Men det er stadig noget, jeg kan have svært ved – især når jeg er ude som privatperson,« fortæller Jesper.

»Man skal altid være ovenpå. Det er sådan en bevidsthed man skal have. Jeg prøver altid at være i overskud, når jeg bevæger mig ud. Jeg har jo ikke noget imod at snakke med borgerne, men nogle gange har jeg travlt og skal nå noget – eller jeg er måske ude sammen med familien, og så kan det godt være lidt svært,« siger han.

»Jeg tænker nogle gange over, hvordan folk ser mig, når jeg er ude – for eksempel hvis jeg som privatperson er til en koncert. Ser de så en far som er ude med sine børn eller en farfar med sit barnebarn. Eller ser de en borgmester?«

Også i flygtige møder med folk ved forskellige lejligheder fylder bevidstheden om at være borgmester meget. Smalltalk bliver vendt, drejet og analyseret og borgmesteren er meget opmærksom på, at han skal ’’passe på’’, hvad han siger.

»Jeg kan for eksempel rigtig godt lide det der med bare at lade tankerne løbe frit og brainstorme, hvor man bare kaster alle mulige ting op i luften – for forsøgets skyld. Men der har jeg oplevet, at det godt kan være svært, for så står der nogen, som opfatter det jeg siger som om, at så bliver det sådan. For jeg er jo borgmester, og hvis jeg har sagt noget, så bliver det nok sådan. Men i virkeligheden var det bare en leg med idéer eller tanker,« forklarer Jesper.

Men når plusserne og minusserne gøres op er borgmesteren nu ikke i tvivl om, at han gerne fortsætter i jobbet, så længe han har opbakningen til det. Også selvom det betyder, at håndboldtræningen er gået i vasken, haven må passe sig selv meget af tiden – og hyggestunderne med familie og venner er blevet en sjælden luksus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *