Legater til lokale golftalenter
CarolineNistrup_Smøru-Golf-copy.jpg
Caroline Nistrup fra Smørum Golfklub modtog den ene halvdel af kvindelegat fra Golf Klub Danmark Foto: pressefoto
golf Golf Klub Danmark har netop uddelt 50.000 kroner til en række danske golftalenter, som i år har skabt flotte resultater på golfbaner verden over.

Pengene blev delt i tre, og de 30.000 gik til herrelandsholdet, der tidligere i år vandt sølv ved de europæiske holdmesterskaber i Halmstad, Sverige. Én af spillerne på det seks mand store hold er Sixten Stemann Jensen fra Hjortespring Golfklub.

»Det er et imponerende resultat, det danske herrelandshold har stået for i år. Sølvmedaljen er på alle måder en historisk bedrift, som nu er noteret i Hall of Fame hos Dansk Golf Union,« fortæller Morten Backhausen, der er direktør i Dansk Golf Union og havde æren af at overrække legaterne.

De sidste 20.000 kroner – damelegatet – blev delt i to, hvoraf den ene modtager er Smørum Golfklubs Caroline Nistrup. Den anden er Puk Lyng Thomsen fra Frederikshavn Golf Klub.

Caroline Nistrup har opnået flere flotte resultater, der har ligget til grund for tildelingen af legatet. Hun har blandt andet vundet Allstar Sugar Bowl Intercollegiate, blevet nummer to i The Alamo Invitational, samt til NCAA Raleigh Regional (US regionsfinaler). Hun blev også nummer to og bedste dansker til Danish International Ladies Amateur Championship i Silkeborg samt nummer 29 til EM damer individuelt. Og så er hun bedste dansker på WAGR som nummer 28.

Caroline opholder sig til dagligt i USA, hvor hun går på college.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *