Post på tanken i Måløv
pakker Borgerne i Måløv kan glæde sig over, at det nu er blevet endnu nemmere, når pakken med nethandelskøbet skal hentes.

10. september åbnede Post Danmark nemlig et nyt posthus hos Statoil på Måløv Hovedgade 3.

»Vi arbejder hele tiden på, at det skal være nemmere for vores kunder, når de mange pakker fra den boomende e-handel skal hentes. Derfor ser vi meget frem til at åbne endnu et posthus i Måløv-området,« siger Maj-Britt Radmer, kundechef i Post Danmark.

I det nye posthus kan kunderne hente pakker, som bestilles til direkte afhentning på posthuset. Der kan også sendes breve og pakker samt købes frimærker og pakkeporto – og alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid alle ugens dage.

Pakker, som er bestilt til hjemadressen, men hvor kunden ikke er hjemme, når pakkebuddet forsøger at aflevere pakken, vil fortsat blive lagt til afhentning på det posthus, hvor man i dag er vant til at hente sine pakker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *