Huskedag i Ballerup
demenskoordinatorer-copy.jpg
Demenskoordinatorerne Annake Dapper og Henriette Wager Nielsen tager på turné i Ballerup den 21. september for at skabe synlighed om folkesygdommen demens. Foto: privatfoto
demens Kommunens to demenskoordinatorer har arrangerer ’Huskedagen’ i Ballerup, hvor de tager på rundtur med pjecer og kager for at sætte fokus på demens.

Mandag den 21. september er det den Internationale Alzheimersdag, Huskedagen, og det bliver også markeret i Ballerup. Arrangørerne bag Huskedagen i Ballerup er kommunens to demenskoordinatorer, Henriette Wager Nielsen og Anneke Dapper.

På Huskedagen tager de på tur rundt i kommunen. Undervejs uddeler de pjecer og fortæller om demens. De tager blandt andet på tur med servicebusserne, besøger Ballerup Centret og kigger forbi plejecentrene, som deltager i Huskedagen ved at sælge demensven-kager i caféerne.

»Vores mål er at møde så mange borgere som muligt på vores rundtur. Vi vil gerne fortælle, hvad demens er, og hvad du som pårørende og medborger kan gøre for at hjælpe. Demens har været et tabu i mange år, og det gør faktisk kun sygdommen værre for de berørte og deres pårørende,« siger Anneke Dapper.

Demensvenner

De to demenskoordinatorer får nok at se til på dagen, som indledes med morgenmad hos borgmesteren, som har meldt sig som Demensven, der er nyt initiativ fra Alzheimersforeningen.

»En demensven er en ven, der gerne vil give en håndsrækning til et menneske med en demenssygdom,« fortæller Henriette Wager Nielsen.

»Demensvennen sætter sig ind i, hvad demens er, og hvordan man kan hjælpe. Hvordan du vil hjælpe er op til dig selv. Det kan være alt fra en venlig hilsen til at hjælpe en dement person, der er faret vild. Det er faktisk bare at vise næstekærlighed. Og vi er rigtig glade for, at borgmesteren går forrest og melder sig som demensven,« fortsætter hun.

Man kan læse mere om initiativet på www.demensven.dk.

Faktaboks: Hør mere:
• Åben Café om demens i Sundhedshuset første torsdag hver måned kl. 15-17
• Åben rådgivning på Ballerup Bibliotek sidste torsdag hver måned kl. 14.30-16
• Har du spørgsmål eller ønsker at deltage i kurser om demens kan du kontakte demenskoordinatorerne, tlf. 4477 3201 eller 4477 3303 eller mail demens@balk.dk
• Læs mere om demens og kommunens tilbud på ballerup.dk/borger/aeldre-pleje/demens


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *