Fejlen er blevet rettet
debat Ulrik Falk-Sørensen kritiserer i Ballerup Bladet den 8. september, at Seniorrådets høringssvar om opfølgende tilsynsbesøg på Toftehaven ikke er indgået i den politiske behandling.

Jeg vil gerne slå fast, at administrationen har pligt til at sikre, at alle relevante sider af en sag er belyst, når den forelægges til politisk behandling. Det betyder naturligvis også, at Kommunalbestyrelsen skal vide, hvilke høringssvar der er kommet til en sag.

Det er en fejl, at det ikke er sket i denne sag, og der er på ingen måde tale om en bevidst fejl. Da fejlen blev opdaget, blev høringssvaret udsendt til alle Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Udvalg og Kommunalbestyrelsen behandler mange sager i løbet af et år, og administrationen arbejder hele tiden på at sikre, at kvaliteten er i orden. Fejl vil aldrig helt kunne undgås, men når de sker, gør vi altid i administrationen, hvad vi kan for at rette dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *