Nye kantsten på Skovvej
debat I sidste uge stillede Dion Kejlberg spørgsmål til kantstensarbejderne i starten af Skovvej.

Han oplevede at skulle forcere en 10 centimeter høj kant med sin cykel, når han skulle krydse vejen.

Det forholder sig netop som Dion Kejlberg skriver til sidst i sit debatindlæg: Anlægsarbejdet var ikke færdigt.

Når kommunen skal skifte asfalt på en strækning, kan det indimellem være nødvendigt at skifte eller flytte kantstenene og fræse gammel asfalt af. Da det ofte er forskellige firmaer, som laver kantstensarbejdet og asfaltarbejdet, kan der opstå et hul på nogle dage imellem de forskellige arbejder.

Vi kan med glæde meddele, at der allerede nu er lagt asfalt, og at det er muligt at krydse vejen uden at få ødelagt sin cykel.

Oplever du mangler på veje og stier i de grønne områder, kan du i øvrigt benytte appen ”Ballerup Borgertip” til at indmelde fejl. Du kan også maile til mt-park-vej@balk.dk eller ringe på tlf. 4175 0170.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *