Socialdemokratisk hykleri om budgettet
debat Det er budgettid i kommunen og det fyger med beskyldninger om, hvem der er ansvarlige for, at kommunen nu igen skal spare.

Socialdemokraten Irene Jørgensen mener således, at det er regeringens skyld, at kommunen skal spare. Jeg tolker læserbrevet på den måde, at det er den indgåede kommune-aftale mellem KL og regeringen, som pga. af det aftalte omprioriteringsbidrag medfører, at kommunerne skal effektivisere.

Jeg har svært ved at forstå Irene Jørgensens harme i den anledning. Socialdemokraterne har i Folketinget stemt for selv samme kommuneaftale, som har de anførte konsekvenser.

Hvis Socialdemokraterne ikke er enige i aftalens indhold, ville det have været det mest reelle at stemme imod aftalen. Nu er det svært at tage Irene Jørgensens kritik alvorligt, når hendes eget parti er medansvarlige for aftalens konsekvenser.

Jeg er glad for, at mit eget parti Det Konservative Folkeparti tør stå ved sine holdninger og stemme imod en aftale, hvis der er elementer i aftalen, som ikke er rimelige.

Jeg håber, at Socialdemokraterne i Ballerup tør stå ved sit ansvar og finde konstruktive forslag til løsning af kommunens budget-udfordringer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *