Knap 200 deltog i Ballerup C Løbet
c-løbet_21-copy.jpg
Der var både 10, 5 og 1,5 kilometer løb i Ballerup tirsdag i sidste uge. Foto: Flemming Schiller
løb Endnu et vellykket byløb i Ballerup tirsdag den 8. september, hvor 190 par friske ben løb en af de tre distancer i familieløbet Ballerup C Løbet.

Ballerup C Løbet blev igen i år en succes med 190 deltagere i alle aldre. Se billeder fra løbet her: Galleri fra Ballerup C Løbet 2015

Klokken 17 blev de 64 børn (og fem forældre) sendt af sted på de 1500 meter, og der gik ikke længe, før de atter var tilbage ved mål.

Første barn løb over målstregen efter seks minutter og 21 sekunder. Det var Julius Sloth fra Ballerup Atletik Klub, der dermed tog pokalen som hurtigste dreng. På andenplandsen kom Tritons Lasse Brandt, der vandt børneløbet sidste år, han kom i år ind i tiden 0:06:24. På tredjepladsen kom løbets hurtigste pige, der ligesom sidste år blev Majken Lützen fra Ballerup Atletik Klub i tiden 0:06:29.

Efter løbet fik alle de deltagende børn en medalje og hurtigste pige og hurtigste dreng fik en pokal oveni.

De længere løb

Klokken 18 blev det tid til at sende 10 kilometer løberne ud på ruten, og ti minutter senere løb 5 kilometer løberne så også af sted.

Der var 83 deltagere i 5 kilometer løbet og her kom første mand i mål i tiden 0:16:58 – det var Frederik Fürstenberg. Efter ham kom Martin Laursen fra Sparta AM i tiden 0:17:21 og på tredjepladsen: Jan Grønlund Rasmussen, BAK support, i tiden 0:17:54.

Hurtigste kvinde var Mathilde Grønlund Rasmussen fra Ballerup Atletik Klub, der kom i mål i tiden 0:21:04 – skarpt forfulgt af toeren Kristine Rasmussen med 0:21:12. På tredjepladsen kom Alma Søttrup fra Ballerup Atletik Klub i tiden 0:22:46

På 10 kilometer ruten var Erik Zobel fra Kaiser Sport den hurtigste mand med tiden 0:33:53, efter ham kom Peter Paldan Sørensen, Team Kaiser Sport/New Balance i tiden 0:35:02 og på tredjepladsen Jonas Ginderskov på 0:37:14.

På kvindesiden var Tanya Arp Regnersgaard fra Leo Pharma A/S hurtigst i tiden 0:39:55, dernæst Tine Broksø fra DAF i tiden 0:42:56 og på tredjepladsen Mette Fürstenberg fra Amager Fælled parkrun i tiden 0:47:44.

I alt deltog 38 løbere på den længste distance, 10 kilometer.

Se alle deltagernes tider her: Resultatliste for Ballerup C Løbet 2015


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *