Endnu en uafgjort for BSF
BSF-Spillerne-efter-kampen.jpg
fodbold Helt usædvanligt spillede BSFs 1. hold hverdagskamp i Sjællandsserien, da man på hjemmebane i torsdags bød velkommen til Helsinge.

Det blev en meget lige og intens kamp, hvor de store chancer var få, og det afspejlede sig også i resultatet – et point til hvert hold.

Helsinge var store og fysisk stærke, og samtidig med en kompakt defensiv, hvilket betød, at BSF havde svært ved at få et flydende kombinationsspil rundt om modstanderne, som man gerne vil det. Et langskud var det nærmeste man kom på mål i 1. halvleg.

Til gengæld kom Helsinge lidt ufortjent på tavlen kort inden pausefløjt, da gæsternes angriber kom først på en bold, tog et træk udenom BSFs målmand og sikkert gjorde det til 1-0 til Helsinge. En mavepuster inden pausen for hjemmeholdet.

I det 65. minut blev der dog udlignet. Emil Tidemand sparkede direkte på mål på et frispark, som Helsinges målmand halvklarede. Kennie Petersen fik en lang tå på, hvilket var nok til at gøre det til 1-1.

Tre gule kort og dermed 10 minutters udvisning hjalp ikke på BSFs muligheder for at lave et mål mere og dermed vinde kampen, men det blev til sidst til en stor chance til hjemmeholdets Mak Bor Arnautovic, der desværre måtte se sit forsøg reddet på flot vis af Helsinges målmand.

1-1 blev altså resultatet, og dermed har BSF hentet point for fjerde kamp i træk, men sejrene lader vente lidt på sig. Således er det i tre af de fire kampe blevet til uafgjort. Næste kamp er den 19. september i et lokalopgør mod Liria, der spiller deres kampe i Herlev.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *