Første spadestik til Supercykelsti
supercykelsti-værløseruten-copy.jpg
Supercykelstien Værløseruten løber i Ballerup Kommune ad Skovvej, Skotteparken og Nordbuen. Foto: Ballerup Kommune
anlægsarbejde Kommunen er netop gået i gang med anlægsarbejdet på 2,3 kilometer Supercykelsti.

Grusstien, som forbinder Nordbuen med Skotteparken, vil blive udvidet og der vil blive udlagt asfalt. De eksisterende asfaltstier og cykelbaner langs Skotteparken vil blive udvidet.

Der vil blive etableret en busperron ved det sydlige stoppested ved krydset Skovvej/Egebjergvej og overkørslerne ved Skovledvej og Edelsmindevej vil blive reguleret og gjort mere trafiksikre.

Der vil derudover blive udført reparationer af den eksisterende asfaltbelægning på Skovvej mellem Skotteparken og kommunegrænsen til Furesø.

Supercykelstien Værløseruten er en central cykelpendlerrute, der forbinder Værløse Bymidte med erhvervsområdet Lautrupparken i Ballerup.

Mod nord vil Værløseruten forbinde sig til Farumruten, hvorved pendlerruten strækker sig hele vejen fra Farum til Lautrupparken. Mod syd krydser Værløseruten Ring 4-ruten. Furesø og Ballerup Kommuner ønsker i fællesskab at forbedre forholdene for cykelpendling på tværs af kommunegrænsen.

Den primære del af anlægsarbejdet starter i denne uge og forventes afsluttet inden nytår. Det resterende arbejde, hvilket blandt andet er reparationer af den eksisterende stibelægning på Skovvej, bliver udført til foråret. Værløserutens samlede indvielse forventes i efteråret 2016.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *