Godt at Sind bliver hørt politisk
Debat Som bestyrelsesformand for Sind Ballerup – Furesø – Herlev, kommer jeg hermed med til en kommentar til den sidste tids skriverier i læserbreve her i Ballerup Bladet.

I Sinds regi arrangerede vi et dialogmøde d. 30. oktober, hvilket andre søsterorganisationer også havde givet deres tilsagn til.

Det var grundlæggende for os, at politikere deltog tværpolitisk, primært for ikke at få problemer i den relation. Det lykkedes i udstrakt grad at få tilslutning fra A, B, C, F, O, V og Ø, hvilket vi vil betegne som yderst flot.

Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle politikere for et flot arbejde i en stopfyldt sal og en helt fantastisk dialog fra alle parter.

Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.

Sind bliver hørt politisk, bl.a. ved lobbyarbejde i regeringen, og blandt lokalpolitikere.

Sind er politisk uafhængig.

Sind er en organisation, der er ubemidlet, ikke får fast betaling for dens arbejde fra regering eller andet.

Sind baserer sig derfor på frivilligt arbejde blandt de knap 10.000 medlemmer, og vi er derfor nødt til at bruge de muligheder, vi med kyshånd modtager.

Det var derfor en kærkommen chance for at påvirke og fortælle vore lokalpolitikere om de store opgaver der påhviler dem. Vi føler ingen skam ved at sige, at psykisk syge er de, der er lavest prioriteret blandt syge mennesker herhjemme, og det i udstrakt grad.

Så meget at vi faktisk arbejder på at få psykisk sygdom anerkendt som en sygdom som et holdningsspørgsmål og blandt politikere. Mere end 50 procent af befolkningen, er direkte eller indirekte, ramt af psykisk sygdom.

Forkortet, red.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *