Dette års ’Danser mod Cancer’ event blev afholdt i Højagerskolens hal i forrige weekend.
79 havde købt billet til indsamlings-eventen, der bød på tre timers frisk og frejdig zumba med seks frivillige instruktører.
Galleri: Billeder fra Danser mod Cancer i Ballerup
I Ballerup fik de samlet 20.000 kroner ind – og slog dermed sidste års indsamling, der endte på 17.500 kroner. Alle pengene går direkte videre til foreningen Cancerramte Børn.
På landsplan gik det desværre lidt tilbage med et samlet resultat på 354.146 kroner – mod sidste års rekord 593.000 kroner.