Åbent brev til Tiedemann og udvalget
debat Tiden nærmer sig nu hvor en tilbageføring af fortovet på Hold-an Vej til den tidligere gode standard skal til at ske.

Dette tidligere flisefortov/cykelsti der i så mange år daglig har været til glæde for gående og for den sags skyld også for de cyklende. Og det glæder vi os alle til sker igen, dog uden cykelsti der flyttes ud på en nedlagt vejbane og betegnes: Supercykelsti?

Fortovet vil herefter kun skulle fungere som fortov for gående. Og da alle fortove i Ballerup Kommune – og i resten af landets byer – er belagt med fliser, forventer vi beboere i området, naturligvis også at det renoverede fortov beklædes med fliser, og helst samme vedligeholdelsesfri slags som tidligere. Der har ligget der i cirka 40 år uden videre omkostninger.

En af beboerne ud til fortovet har tidligere i et brev til jer (Teknik- og Miljøudvalget, Red.) specificeret de enorme besparelser et fortov belagt med fliser vil koste – i sammenligning med et uskøn lag asfalt. Skønt fliser i begyndelsen vil være noget dyrere vil fordyrelsen hurtig blive udlignet i forhold til et vedligeholdelsesfri lag fliser.

PS. Når fliserne er lagt og ramperne til de tilstødende stier er nedlagt, og stierne igen vil være i samme niveau som fortovet, forventer vi beboere naturligvis at området fra hækkene og ud til fortovet igen bliver fyldt med jord og græs, sået hos de der ønsker det. Nøjagtig som før det kommunale tiltag ødelagde det?

PPS. I forbindelse med at belysningen i området skal renoveres og lygtepæle fjernes eller flyttes, har lygtemændene tegnet på lygtepæle og fliser/asfalt hvor lygtepælene skal flyttes hen. Da asfalten nu i september måned fjernes, vil kommunen følgelig miste tegnene på asfalten, og vil herefter ikke ane hvor og hvilke lygtepæle der skal flyttes. Det vil herefter, måske, være en god ide at afmærke de nye steder til lygtepælene ved at hamre en pind ved hækkene eller i jorden, hvor lygtepælene skal flyttes hen til?

 

Svar fra Helle Tiedemann:

Kære Poul E. Pedersen. Tak for dit indlæg. Som du skriver, er indsnævring af Hold-An Vej og etablering af supercykelsti nært forestående. Jeg forventer, at anlægsarbejdet går i gang først i oktober på Hold-An Vej og at omlægningen af stien og trafiksanering af Malmparken følger umiddelbart efter.

Som du også er inde på, er det dyrere at anlægge stien i fliser end i asfalt. Derfor anlægges stien med belægning i asfalt.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at administrationen er ved at tilrettelægge et informationsmøde midt i september om trafikprojekterne i Ballerup Syd, som vil blive annonceret i Ballerup Bladet. Jeg vil naturligvis deltage hvis det er muligt for mig.

I forhold til belysningsprojektet, er vi opmærksomme på, at markeringerne af fremtidige master visse steder kan blive indhentet af slidlagsarbejder. Områderne bliver gennemgået af entreprenøren forud for moderniseringen, og eventuelle mangler bliver rette op.

Helle Tiedemann
Formand for Teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *