Det blev værre end frygtet
debat Venstre gik til valg på nulvækst. De tabte valget, og blev kun Folketingets tredjestørste parti, men med blandt andet et DF (der ikke selv ønskede at påtage sig regeringsansvar), som parlamentarisk grundlag, fik de alligevel regeringsmagten.

Efter valget er der nu et flertal af partier i Folketinget, der går ind for vækst i de offentlige udgifter på 0,6 procent eller mere…. men nu skal vi altså spare i Ballerup Kommune.

Venstre har meldt ud, at kommunerne skal spare én procent hvert år. Det vil sige én procent i 2016, to procent i 2017, tre procent i 2018 og fire procent i 2019.

I Ballerup Kommune bliver det til 170 millioner kroner de næste fire år, og det oven i købet i en tid med flere udgifter til ældre, børn og handicappede.

Vi har brug for FLERE penge. Nu får vi færre.

Borgmesteren advarede inden valget mod nulvækst, hvis Lars Løkke Rasmussen kom til at indtage statsministeriet. Jeg skal undlade at nævne, hvad det medførte af hårde ord, men blot konstatere, at virkeligheden blev værre end frygtet.

I en tid som denne med vækst i samfundet og stigende udgifter, blandt andet til de ovenfor nævnte grupper, får vi nu ikke bare nulvækst. Vi får negativ vækst!

Det bliver hårdt. Det vil betyde færre ansatte og dårligere service for børn, ældre og handicappede.

Var det det Venstre ville? Var det det DF ville, da de pegede på Lars Løkke Rasmussen som regeringsleder? Jeg undrer mig. Resultatet af folketingsvalget 2015 rammer nu den kommunale velfærd virkelig hårdt.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Det blev værre end frygtet”

  1. Jørgen flyr siger:

    Nulvækst er takket og være socialdemokratiets støtte til Venstre-regeringen med kommuneaftaen.
    det kunne socialdemokraterne have modsat sig både i KL og i Folketinget. Kunne vi ikke slippe for hykleriet om at det er de andres skyld? Det ville glæde demokratiet om socialdemokraterne tog deres vagtler mere højtideligt.
    Vi så det med efterløn og dagpenge, at socialdemokraten ikke er til at stole på. Heller ikke i flygningespørgsmålet har de vist forståelse og ansvarlighed, men har kappedes med de borgerlige om hvem der er strammet og regime. I STEDET FOR SAMARBEJDE MED Venstre, skulle socialdemokraten sigte mod et nyt valg, hvis de om påstået her er så uenige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *