Flot sæson for U-12 drengene fra BFC Lundegården
BFCL-U12-1-copy.jpg
U-12 drengenes 1. hold slutter på en flot femteplads i række 1 under DBU Sjælland.
Fodbold Det går godt for fodboldklubben i den nordlige del af Ballerup, BFC Lundegården.

Der bliver trænet flittigt og spillet mange kampe på de få baner klubben har til rådighed. Og især U-12 drengene (årgang 2002) har i denne sæson leveret bemærkelsesværdige præstationer i deres første sæson med 9-mands fodbold.

Forrige weekend kunne formand Dennis Laursen overrække klubbens store flotte klubpokal til årgangens 2. hold som har vundet deres række her i efteråret.

Klubpokalen bliver overrakt når et af klubbens hold vinder deres række. Derefter bliver årgang og årstal indskrevet på pokalen, som har fast plads i det lille hyggelige klublokale på Skovvej.

»Vi er altid glade for at kunne overrække vores klubpokal til et af vores hold. Det er et synligt tegn og en markering af, at der bliver gjort et stort stykke arbejde af både spillere og trænere,« siger Dennis Laursen.

Flot femteplads

Årgangens 1. hold som spiller i række 1 under DBU Sjælland slutter på en meget flot 5. plads efter storklubberne Farum, Lyngby, AB og naboklubben Smørum. Og det blev endda til uafgjort mod Lyngby og AB.

»Det er imponerende, at vi med så få spillere på årgangen kan gøre det så flot med begge vores hold,« siger cheftræner for årgangen Kim Poulsen og fortsætter:

»Alle spillere kommer stort set til træning hver gang og udover gode præstationer på fodboldbanen har drengene også et rigtigt godt kammeratskab.«

»U-12 drengenes flotte præstationer viser, at selvom vi er en lille klub kan vi med gode trænere og det rette engagement både tilbyde fodbold for bredden men også tilbyde de bedste spillere det lille ekstra, der gør, at de har lysten til at fortsætte med at spille og træne i BFC Lundegården,« tilføjer formand Dennis Laursen.

BFCL-U12-2-copy

U-12 drengenes 2. hold har vundet deres række i år. Derfor fik de overrakt den store flotte klubpokal.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *