Alle elever bliver smidt ud af skolen
Lundebjgerskolen.jpg
Den store ombygning af Lundebjergskolen betyder, at alle elever nu skal flyttes fra skolen og genhuses indtil november. Foto: privtfoto
genhusning Som følge af den store og endnu ufærdige renovering af Lundebjergskolen i Skovlunde, bliver alle elever nu flyttet ud i en periode.

I den forgangne uge blev en del af eleverne på Lundebjergskolen, eller Skovlunde Skole Nord, som den nu kaldes, sendt udenfor døren og helt ud af skolen, som følge af den store ombygning. Indeklimaet haltede i en sådan grad, at både elever og lærere klagede over hovedpine, kvalme og lignende gener.

Renoveringen havde simpelthen fyldt skolen med byggestøv og gjort indeklimaet dårligt. Derfor blev omkring 400 elever genhuset på andre lokaliteter frem til november, hvor renoveringen af skolen skal være endelig færdig.

Men nu har Ballerup Kommune besluttet, at også Ordblindeinstituttet, der holder til på første sal, skal rykke ud.

Det skyldes, at den nyrenoverede fløj stadig mangler at få etableret ventilationsanlæg. Installeringen af anlægget betyder, at der skal åbnes til skolens tag og i de prøver, som Ballerup Kommune har taget, viste det sig, at der fandtes asbest i skolens tagkonstruktion og på loftsrummet. Derfor har man valgt at flytte alle eleverne ud af bygningen.

Ingen asbest i luften

Ballerup Kommune understreger, at der ikke er asbest i luften på skolen, men at man tager forholdsreglerne, fordi der kan komme asbest i luften i forbindelse med boringerne til ventilationsanlægget.

Der er nu fundet lokaler til alle elever og kommunen har bestræbt sig på at finde lokaler så tæt som muligt på børnenes bopæl og at indskoling, mellemtrin og udskoling genhuses samlet af hensyn til kammeratskaber og undervisningen.

Dog vil genhusningen af børnene fra Ordblindeinstituttet først finde sted, når der er fundet egnede lokaler.

0. – 1. og 2. klasse modtager frem til november undervisning på BFO Sletten på Torvevej, 3. – 4. – 5. og 6. klasse modtager undervisning på Skovlunde Skole Syd (Rosenlundskolen) mens udskolingen undervises på den tidligere Parkskole.

Kommunen forventer at børn og personale fra Ordblindeinstituttet kan vende tilbage til deres skole 1. november, mens børn og personale fra Skovlunde Skole Nord kan tage deres skole i brug 16. november.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *