Falck slukker fortsat brande i Ballerup
ballerup-brandvæsen-4.jpg
Fra 1. januar samles fem kommuners beredskab. Det nye fælles ’Beredskab Øst’ har valgt Falck som leverandør på brandslukningsydelsen, ligesom kommunen har i dag. Foto: Arkivfoto: Flemming Schiller
beredskab Når Beredskab Øst bliver en realitet ved årsskiftet er det stadig med Falck som leverandør.

Det nye fælles redningsberedskab ’Beredskab Øst’, der fra 1. januar 2016 dækker Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner, har valgt Falck Danmark A/S som leverandør på brandslukningsydelsen de kommende fire år 2016-1019.

I april fandt kommunerne deres nye, fælles beredskabschef, Rasmus Storgaard, som tiltræder stillingen 1. januar. Og nu er en anden vigtig brik altså faldet på plads i den nye organisation.

Alle fem kommuner har også i dag en aftale med Falck om brandslukningsydelsen. Disse aftaler udløber med udgangen af 2015.

Det fælles beredskab er en direkte udløber af en aftale fra 2014 mellem Regeringen og KL, der indebærer, at landets nuværende 87 kommunale redningsberedskaber senest 1. januar 2016 samles i større og mere økonomisk effektive enheder.

Det er Beredskab Østs mission at fastholder kommunernes nuværende høje serviceniveau og hurtige udrykningstid.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *