Ballerup Syd fejrer den nye aktivplads
Aktiv-Pladsen.jpg
I morgen bliver Aktiv Pladsen i Ballerup Syd indviet klokken 12.
Indvielse Officiel åbning i Hedegårdens Bypark lørdag den 23. november med musik, mad og konkurrencer

Lige som frosten har meldt sig, er der nu en ekstra mulighed for at få varmen, når Aktiv Pladsen i Ballerup Syd officielt indvies lørdag den 23. november.

Klokken 12 åbner formanden for Teknik- og Miljøudvalget Helle Tiedemann Aktiv Pladsen, hvorefter der er musik med Ballerup Brass Band ’Baldur’, sodavand, madbod og børne- og voksenkonkurrencer.

Aktiv Pladsen er blevet anlagt, efter borgerne i Ballerup Syd i foråret afgjorde, hvad deres andel af Borgermillionen skulle gå til. Her var der flertal for en aktivitetsplads med blandede ’lege’-redskaber primært for voksne.

Hedegårdens Bypark er beliggende på Sydbuen over for Hede-Magleparken, ved boldbanen og kælkebakken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *