Hård skæbne for Måløv
Måløv-Boldklub-Greve-copy.jpg
Måløv tabte pusten og dermed også til Greve. Foto: Privatfoto
Fodbold I lørdagens kamp mod Greve kom Måløv rigtig godt fra start, og formåede fra start at lægge et tungt pres på hjemmeholdet.

Det førte til et par gode og gennemspillede angreb, som blev kronet med et klassemål efter 28 minutter. Her tog Julian McFarlane, i vanlig stil, bolden til sig på venstrekanten, vendte ind i banen og spillede videre til Magnus Victor, som fandt en fremstormende Nikolaj Ovesen på modsatte kant. Han centrerede bolden til Kim Finch Andersen som køligt satte bolden ind ved forreste stolpe. Fodbold-ABC udført til perfektion.

Desværre gik luften lidt af ballonen for Måløv, og et rigtigt godt Greve-mandskab fik langt bedre fat. I en situation hvor en Greve-spiller helt tydeligt sendte et indlæg ud over baglinjen, og hvor alle spillere var på vej tilbage mod banens midte, dømte dommeren til alles forundring et hjørnespark. Her steg Mikkel Skaare Christensen op over to MB-spillere, og inde i det lille felt kom Frederik Bisgaard foran tre Måløv-spillere og fik skramlet bolden i mål. Skidt forsvaret af Måløv, og stillingen holdt halvlegen ud.

I 2. halvleg overtog Greve det meste af spillet, og det blev ikke bedre af, at Måløv modtog et gult kort for et professionelt frispark efter 12 minutter. Helt skidt blev det fem minutter senere, da Vladimir Radivojsa, igen til store forundring, også fik ti minutter på sidelinjen efter et hændeligt sammenstød med Greves målmand.

De 15 minutter, heraf fem med to i undertal var rigtig hårde for Måløv. Holdet holdt dog stand, og det var derfor en rigtig hård skæbne der mødte MB i det 87. minut, da Mikkel Skaare Christensen gled igennem et par af Måløvs kæder og underligt ugeneret sparkede bolden i det lange hjørne til 2-1.

Herefter satsede Måløv alt, og gik over til at spille med tre i bagkæden. Der gik præcis otte sekunder efter spillet var sat i gang, til at bolden lå i Måløvs net igen. Mitchell Tagø Pedersen snittede bolden videre til Mathias Tagø Pedersen, som kynisk satte bolden i kassen til 3-1. En grum skæbne for MB, som nok både havde været tilfreds med, og havde fortjent det ene point.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *