BSF fik et enkelt point mod Frederikssund
BSF-Drikkepause-copy1.jpg
BSF spillede på hjemmebane 1-1 mod Frederikssund. Foto: Privatfoto
Efter sidste weekends storsejr, blev det denne gang til ét point for BSF, da man på hjemmebane spillede 1-1 mod Frederikssund.

Tredje spillerunde i Sjællandsserien bød på endnu en hjemmekamp i Gryden for BSF, der bød velkommen til Frederikssund. En kamp, der kunne være gået begge veje, men som til slut endte med et point til hvert hold.

Kampen havde en livlig åbning med BSF i teten, men efterhånden kom Frederikssund bedre med via hård fight, som gæsterne praktiserede alle 90 minutter. I 1. halvleg kom BSF frem til et par farlige muligheder, og en enkelt udmærket chance, men 0-0 var status halvvejs.

BSF fik en skidt start på 2. halvleg, da et gult kort gav en 10 minutters udvisning. Situationen klarede BSF dog perfekt, og da de blev fuldtallige, kunne de atter forsøge at komme frem til den forløsende scoring.

Den kom med et kvarter tilbage, da Rasmus Brøns fik taget bolden til sig i feltet og sparket den ind bag en chanceløs keeper. Inden jublen var aftaget, så var den dog gal i BSF forsvaret, hvor man tilsyneladende ikke var klar nok efter scoringen.

Et dumt straffespark blev nemlig begået, og så stod den pludselig 1-1. Ingen af holdene fik scoret de sidste 10 minutter, og dermed blev det ganske fortjent uafgjort i en kamp mellem to jævnbyrdige hold.

BSF står nu med fire point efter de første tre kampe, hvilket giver en aktuel syvendeplads i tabellen. Næste kamp er lørdag på udebane mod Stenløse.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *