Valgresultat for Region Hovedstaden er nu på plads
Region Det skulle blive onsdag eftermiddag, før det endelige resultat til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden lå klart.

It-problemer på to valgsteder i København førte onsdag nat til en pause i stemmeoptællingen, som så blev genoptaget onsdag morgen.

Vælgernes stemmer giver følgende mandatfordeling i det nye regionsråd (tallet i parentes viser ændringen i forhold til regionsvalget i 2009):

Socialdemokratiet 28,0 % (+0,7), antal mandater: 13 (+1)

Det Radikale Venstre: 8,1 % (+1,8), antal mandater: 3

Det Konservative Folkeparti: 10,6 % (-3,9), antal mandater: 5 (-1)

Socialistisk Folkeparti: 6,2 % (-12,8), antal mandater: 2 (-6)

Liberal Alliance: 4,3 % (3,9), antal mandater: 2 (+2)

Dansk Folkeparti: 10,3 % (+1,1), antal mandater: 4

Venstre: 17,1 %(+1,9), antal mandater: 7 (+1)

Enhedslisten: 11,1 % (+6,0), antal mandater: 5 (+3)

Konstituering på plads

Tidlig onsdag morgen faldt konstitueringen i Region Hovedstaden på plads.

Socialdemokraterne, Konservative, DF, Radikale Venstre og SF peger på Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokraterne som ny regionsrådsformand fra 1. januar.

Af konstitueringsaftalen fremgår det blandt andet, at partierne ønsker større adgang til at gå direkte i dialog med medarbejderne. Derudover skal medarbejderne i højere grad sikres relevant efteruddannelse, og der indføres en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan fortælle om kritisable eller ulovlige forhold.

Partierne indfører også et to-årigt kræftudvalg, der blandt andet skal se på konkrete mål for kræftpakkerne og etablering af partikelterapi på Rigshospitalet.

Navne først på plads torsdag

Det endelige valgresultat med navne på alle 41 regionsrådsmedlemmer er tidligst på plads torsdag den 21. november. Valget skal nemlig godkendes af regionens valgbestyrelse, der består af syv medlemmer af det nuværende regionsråd.

På mødet, der starter torsdag kl. 18.00, kan valgbestyrelsen også beslutte, at der er behov for en fintælling, hvilket vil udsætte det endelige resultat med endnu nogle dage.

938.081 borgere i Region Hovedstaden stemte til regionsvalget. Det svarer til 68,3 procent af de stemmeberettigede. Stemmeprocenten er i år dermed noget højere end i 2009, hvor stemmeprocenten lå på 62,2 procent.

Se det samlede resultat HER


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Valgresultat for Region Hovedstaden er nu på plads”

  1. jørgen flyr siger:

    Man kan åbenbart ikke stole på socialdemokrater

    Susanne Lander, spidskandidat i Region Hovedstaden for Enhedslisten, er vred over, at den nye regionsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), brød en klokkeklar aftale med Enhedslisten.

    Det skete, da hun tidlig onsdag morgen vendte ryggen til partiet og i stedet fik opbakning fra Dansk Folkeparti, De Radikale, Det Konservative Folkeparti og SF.

    Susanne Langer havde en forhåndsaftale om ikke at lave aftaler med andre uden at give hinanden besked først, siger hun til Dagens Medicin.

    – Den aftale brød Sophie Hæstorp Andersen klokkeklart i nat, og det er meget uklogt af hende at indlede sit formandskab med sådan en svinestreg, siger Susanne Langer til Dagens Medicin.

    Da valgresultaterne løb ind sidst på aftenen var Enhedslisten flere gange i forhandlinger med S og SF. Ved midnat blev partierne – ifølge Susanne Langer – enige om et udkast til en aftale med opbakning også fra De Radikale.

    Men resultaterne fra flere valgsteder i København lod vente på sig, og hun valgte at slå koldt vand i blodet.

    – Resultaterne fra København trak ud. Men omkring klokken 04.00 opsøgte Sophie Hæstorp Andersen mig og sagde, at hun nu havde lavet en aftale med SF, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og De Radikale.

    Sophie Hæstorp bekræfter ifølge Dagens Medicin forløbet og erkender at have brudt aftalen med Enhedslisten. Men det var nødvendigt for at lave en bred aftale, siger hun.

    I Aarhus tredoblede Enhedslisten sit mandat. 16.828 stemte på Enhedslisten. Partiet er det andetstørste parti i den røde blok og det tredjestørste i byrådet. Alligevel blev der ingen rådmandsposter til partiet, oplyser DR Østjylland.

    – Man kan undre sig over, hvorfor man holder valg, når borgmesteren laver aftalerne på forhånd. Der har slet ikke været kigget på valgresultatet, siger partiets spidskandidat Maria Sloth til radioen.

    /ritzau/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *