Ringe kommunal viden om vejafgift
belysningsafgift Det var flere faktorer, der fik Ballerup Kommune til at betale den vejbelysningsafgift, som de ellers havde frabedt sig. Men forløbet er stadig uklart.

I forrige uge skrev Ballerup Bladet om den lidt mærkelige sag, hvor Ballerup Kommune betalte for blandt andet grundejerforeningen Digterparkens vejbelysningsafgift, selvom kommunen havde besluttet, at droppe betalingen.

Det skyldes, ifølge borgmester Jesper Würtzen (A), at det var meget besværligt og dyrt at afmelde kommunen som betaler, uden at han i øvrigt kendte til detaljerne i sagen.

Vi undrede os imidlertid over, at det var så svært at afmelde en betaling, så vi spurgte Center for Miljø & Teknik, der har arbejdet med sagen. Her er der desværre ikke nogen, der kender direkte til sagen, da alle involverede parter er fratrådt, senest teknisk direktør Søren Krøigaard.

Men den nye chef for Miljø & Teknik, Steen Pedersen, har gravet lidt i papirerne og fundet en mulig forklaring.

Tre mulige grunde

»Jeg har jo ikke selv været involveret i sagen og der er desværre ikke nogen, jeg kan spørge om det konkrete sagsforløb, da de er fratrådt.

Men ifølge papirerne der tre scenarier, der kan have indflydelse på, at Ballerup Kommune valgte at gøre, som de gjorde tilbage i 2011 og et par år fremefter,« siger Steen Pedersen, centerchef i Center for Miljø & Teknik.

»Vi kan konstatere, at der har været diskussioner med DONG, som ikke mente, at det var deres arbejde at opkræve penge. Herudover var der andre processer, som kunne have en betydning for administrationens effektuering af kommunalbestyrelsens beslutning: Vi kan konstatere, at Digterparken klagede, og at denne sag forløb i hele 2010, vi kan også konstatere, at regeringen i denne periode havde fokus på kommunernes planer om at lade private overtage omkostningerne på de private fællesveje. Konkret stillede regeringen krav til at kommunerne skulle opfylde en række betingelser forud for overdragelse og at processen skulle forløbe over flere år. Om de begivenheder, som alle influerer på sagen, samlet set har bidraget til at det var besværligt, kan være nærliggende at tro, men det er naturligvis gætværk fra min side, da jeg ikke har været en del af sagen, og da ingen af dem, der arbejdede med sagen dengang ansat i kommunen i dag,« siger Steen Pedersen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *