Street Game i både Ballerup og Skovlunde
Street-Games-2014-1-copy.jpg
Der dystes blandt andet i streetbasket og gadefodbold, når Street Game besøger boligområderne. Foto: Street Game
gadeidræt Der er fest, farver og gadeidræt på vej til lokalområdet. I år besøger Street Game både Skovlunde og Ballerup med turneringer i streetbasket og gadefodbold.

Hver sommer tager gadeidrætsorganisationen Game på rundtur til forskellige byer i landet for at fejre gadeidrætten med motion, kunst og musik for områdets unge.

Street Game rummer både en gadefodbold-turnering og en streetbasket-turnering med kvalifikation til DM. Det er den lokale version af Game, der arrangerer de forskellige Street Games, og i midten af projektet står unge frivillige Game Playmakere, der hver eneste uge træner børn og unge i gadefodbold.

Det sidste stykke tid har der været fuld gang i forberedelserne. Med træning flere gange om ugen, har bydelenes børn og unge fået pudset formen af, så de er klar til de kommende turneringer.

Playmakerne, som er unge rollemodeller, har instrueret og koordineret aktiviteterne i gadefodbold, og de vil også have en central rolle, når turneringerne skal løbe af stablen.

»Vores Playmakere er selve rygraden i Game. Det er dem, der sætter gang i en masse aktiviteter i deres eget hood, og med 15 stop rundt om i landet, når vi helt ud til deltagerne der, hvor de bor. Med Playmakerne er det på den måde muligt for os at få endnu flere med i legen på asfalten,« fortæller Nikoline Olsen, projektleder i Game.

Lokale Street Games

Der er Street Games i Skovlunde tirsdag den 18. august klokken 15 til 19. Det foregår på parkeringspladsen ved Skovlunde Centret. Mandag den 24. august er det så Ballerups tur i samme tidsrum på p-pladsen bag Hedegårdens Butikscenter.

Street-Games-2014-(2)-copy

Udover turneringerne i streetbasket og gadefodbold byder programmet også på danseworkshop og street art, hvor alle kan møde op og være med.

Tilmelding til turneringerne kan ske på selve dagen eller via Gamedenmark.org, hvis man vil være sikker på en plads.

I basket spilles 3-mod-3 (1 udskifter). Vinderne kvalificerer sig til DM i streetbasket ved det store finalearrangement i København den 12. september 2015.

Street Game er gratis, og alle er velkommne.

Fakta: Om Game

Game er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at udbrede gadeidræt og gadekultur.

Game arrangerer træninger og turneringer i streetbasket, gadefodbold, dans og parkour i udsatte boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København.

Det er unge frivillige Game Playmakers der driver de lokale streetevents og træninger.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *