Det blev for besværligt at kradse pengene ind
Vejbelysning Borgmester Jesper Würtzen (A), erkender, at Ballerup Kommune betalte afgiften i to år. Ellers ville det blive endnu dyrere, siger han.

»Det er rigtigt, at vi betalte vejbelysningsafgifterne i to år, selvom vi faktisk havde pålagt grundejerforeningerne at gøre det. Det viste sig, at det blev alt for besværligt at afmelde vores betaling hos DONG og den administrative udgift det ville have været, kunne være blevet endnu højere. Så jeg mener faktisk, at det ville være misbrug af skatteborgernes penge, hvis vi havde fastholdt vores intention om, at DONG skulle opkræve afgiften hos grundejerforeningerne,« siger borgmester Jesper Würtzen (A), da Ballerup Bladet forholder ham kritikken fra Max Thomsen.

Læs også artiklen om Max Thomsen: Beboer i kamp mod dobbelt afgift

 

Borgmesteren understreger, at det var en enig kommunalbestyrelse, der nikkede til planerne om at genoptage den kommunale betaling af afgiften og dermed vende tilbage til tilstanden fra før 2011.

Kompliceret virkelighed

»Vi troede, at man bare kunne afmelde samarbejdet med DONG, men det var en meget stor proces og derfor endte det med, at vi betalte, selvom vi meldte ud, at vi ikke betalte afgiften for de private fællesveje. Det kostede os nogle penge, eller man kan sige, at vi gik glip af nogle indtægter, som vi havde kalkuleret med. Det er naturligvis ærgerligt, men indimellem må man erkende, at virkeligheden er mere kompliceret end man tror, og derfor var vi også enige om at ændre den beslutning i 2012,« siger borgmesteren, der godt kan se, at det er mærkeligt, set fra et borgersynspunkt.

Han kan ikke konkret forklare, hvorfor det er så svært at afmelde en kommune som betaler og overføre betalingen til en anden. Han henviser til administrationen.

»Jeg ser jo tingene fra en kommunaløkonomisk vinkel og der kunne det faktisk bedre betale sig at fortsætte vores betaling af afgiften. At borgeren så også har betalt til grundejerforeningen, det er ikke en sag, som Ballerup Kommune har noget med at gøre. Det er udelukkende en sag mellem grundejerne og foreningen,« siger Jesper Würtzen.

Læs også artiklen: Kasserer: Kommunen har et problem

Ifølge interne dokumenter har Ballerup Kommune betalt lignende afgifter i 2011 og 2012 for i alt 54 grundejerforeninger. Hvad det samlet har kostet Ballerup Kommune i de to år kan han ikke oplyse, men angiver et tal om omegnen af 300.000 kroner om året.

Ballerup Bladet uddyber sagen løbende.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Det blev for besværligt at kradse pengene ind”

  1. Max Thomsen siger:

    Kære jesper
    Jeg kan ikke lade være at trække på smilebåndet når jeg læser dit svar som iøvrigt vidner om at du ikke aner hvad du skal svare.
    Du skriver at i betalte vejbelysningsafgiften selvom i meldte ud at i ikke gjorde. det er bedrageri I har bedraget den samlede befolkning ved at udmelde en løgn.
    Du skriver ligeledes at du troede at man bare kunne afmelde samarbejdet med Dong men det viste sig at var en meget stor proces og meget omkostningesfuld.
    jeg har d.d kontaktet Dong som meddeleer følgende.
    Det koster normalt ikke noget at afmelde sig som kunde og tilmelde en ny dog kan der være en udgift til IT afdelingen men den er minimal idet der alene er tale om timeløn for arbejdet.
    Dong meddeler ligeledes at Ballerup kommune har opkøbt de master hvor vejbelysningen skulle overdrages.
    Sidst men ikke mindst meddeler Dong at Ballerup kommune trods deres udmelding om at det er vanskeligt at afmelde samarbejdet med Dong så har din administration nu rent faktisk afmeldt samarbejdet med Dong.
    Ballerup kommune er ikke længere kunde ved Dong jeg formoder dette samarbejdsophør har haft den samme økonomiske pris for kommunen?
    Ifølge interne dokumenter har Ballerup kommune betalt lignende afgifter I 2011-2012 Anslået ca 300000,- pr år.
    Som følge af den aktindsigt jeg har modtaget på begæring, har Ballerup kommune betalt i gennemsnit 12 millioner årligt til Dong i perioden 2009-2013.
    Du skriver at udgiften for 54 grundejerforeninger udeover Digterparken koster ca 300000,- om året, men er ikke sikker.
    Er det muligt at du vil fremlægge korrekte tal, evt udtaget fra deloitte som revidrerer jeres regnskab. 54 grundejerforeninger bruger ialt ca 300000,- om året hvoraf den ene er Digterparken som alene har et forbrug på 168000,-lyder det sandsynligt????
    Du skriver at idet borgerne også har betalt til grundejerforeningen ikke er eb sag fo rkommunen men mellem medlememt og foreningen er jeg ikke enig i.
    Dette begrunder jeg med at Ballerups kommunalbestyrelse har påtaleret og alle væsentlige ændringer i de respektive foreninger skal godkendes af kommunalbeatyrelsen.
    Du har meldt ud at det var en enig kommunalbestyrelse der traf afgørelse af 20100629 og et var en enig kommunalbestyrelse der trak den tilbage igen.
    Jeg anser derfor en enig kommunalbestyrelse som erstatningsansvarlig for det tab medlemmer af de foreninger der var underlagt afgørelse af 20100629, har lidt.

    Til trods for at Ballerup kommunalbestyrelse meldte ud at i betalte selvom i meldte ud at i ikke betalte, vil Ballerup kommunalbestyrelse trods denne bedragrianklage fra min side, refundrer medlemmerne i grundejerforeningen Digterparken de 504900,- som er indbetalt til jens Bredo, kasserer i foreningen Digterparken, uden den lovpligtige varsel med deertil hørende agenda, har inddraget samtlige midler til andet formål end de var tilsigtet.
    Midlerne var øremærkede til et bestemt formål anvendes øremærkede/betroede midler til andre formål end tilsigtet er der tale om underslæb.

    V.H

    Max Thomsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *