Nyfødt pige fundet ved affaldscontainer
baby-fundet-i-ballerup-foto-mathias-øgendal-copy.jpg
Der blev pludselig hektisk aktivitet på pladsen ved affaldscontaineren, da en beboer fandt en nyfødt pige ved siden af containeren. Pigen er i live og har det efter omstændighederne godt. Foto: Foto: Mathias Øgendal.
Politi En beboer på Baltorpvej opdagede lørdag eftermiddag en nyfødt baby i en affaldspose.

En beboer på Baltorpvej fik sig lørdag noget af en ubehagelig oplevelse, da han omkring klokken 15.30 skulle ned med skraldet.
Da han kom ned til affaldscontaineren tæt på varmecentralen ved Baltorpvej 237 bemærkede han en pose, hvor noget bevægede sig mellem to af skraldecontainerne. Det viste sig, at posen gemte på en helt nyfødt pige, der var efterladt.
Poltiet blev tilkaldt og pigen blev kørt til undersøgelse. Pigen har det efter omstændighederne godt og Københavns Vestegns Politi leder efter vidner, de kan have set eller hørt noget eller som ved, hvem moderen til barnet er.
Politiet opfordrer også moderen til at henvende sig, så der kan blive kastet lys over den tragiske sag.
Pigen er nu videre givet til Ballerup Kommune, der har plejefamilier klar til at overtage pigen og give hende et hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *