Byfest i Skovlunde Bypark
skovlunde-byfest-1281.jpg
Skovlunde er atter klar til årets store byfest med kåring af ’Årets Skovlundeborger’. Billede fra sidste års byfest i Skovlunde. Foto: Brian Lindberg
familiehygge På lørdag den 15. august vil Byparken i Skovlunde vanen tro danne rammen om den herlige byfest.

Fra klokken 13 til 22 bydes der på et væld af musik og underholdning for alle aldre.
Af børneaktiviteter kan nævnes hoppeborg, ansigtsmaling, perler i hår, dukketeater og dragebygning.

På friluftsscenen vil Skovlunde Byteater give teaterkoncert fra sommerforestillingen Pinocchio og Wonderbra Bigband, Skovlunde Frikirkes band, Wildhorse Linedansers samt Voice Zone optræder.

I musikteltet er det unge fra Ellekilde og frikirkens band samt Steen Weidich og Di2Synger der vil underholde med musik og sange.

Dagen byder desuden på udnævnelse af Årets Skovlundeborger, loppemarked samt salg af drikkevarer og mad hele dagen.

Byfesten arrangeres af Skovlunde Lokalråd i samarbejde med Lions, Skovlunde Frikirke og Fritidscentret Ellekilde og udførligt program kan ses på www.skovlunde.dk.

skovlunde-byfest-142-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *