Fødselsdagen bliver markeret med en stor fødselsdagsfest med åbent hus, tilbud og udskænkning dagen lang.
Og dagen markerer samtidig også, at 2013 er året, hvor butikken fik fordoblet sit butiksareal i centret.
Samtidig har man nu også udvidet sin service, så man tilbyder hundetræning både på hold og privat, og man har desuden ansat en hundefrisør.
Om udvidelserne siger indehaverne, de to certificerede dyrehandlere Katja og Jacob N. Masters:
»I en tid, hvor mange små lokale butikker må lukke, har der selvfølgelig været mange overvejelser bag, men vi følte os sikre på, at den service, vi tilbyder vores kunder, gør, at mange vælger os. Og vi har heldigvis haft rigtig travlt siden udvidelsen.«