Det var blevet sådan alligevel
debat Lad det være aldeles klart. Socialdemokraterne går ikke ind for nulvækst og ville have lavet en aftale med et andet indhold, hvis der havde været et rødt flertal ved folketingsvalget og gerne med Enhedslistens støtte.

Vi stemte for den aftale som Kommunernes Landsforening og Regionerne havde indgået med regeringen for at sikre, at kommunerne ikke skulle sidde i yderligere uvished indtil regeringen havde bragt sit flertal på plads.

Og Venstreregeringen ville have bragt sit flertal på plads, måske med et ringere resultat for kommunerne, end det der lå på bordet.

Her til kommer så, at vælgerne næppe ville have set med milde øjne på, at der så kort efter et valg skulle holdes et nyt. Vi skal også værne om folkestyret og Folketingets værdighed.

Men jeg tror da vi er enige med Enhedslisten i, at det må undre, når et parti, der har været med til at danne grundlag for en regering, driver selvsamme regering i armene på oppositionen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Det var blevet sådan alligevel”

  1. Jørgen Flyr siger:

    Sikken en omgang tågesnak Socialdemokraterne kommer med om tilslutning til V-regeringens kommuneaftale: 1) det var hensynet til kommunerne 2) det var af hensyn til folkestyret 3) det var af hensyn til vælgerne.

    Nul: Socialdemokratiet har smidt håndklædet og står afdækket i al deres elendighed. De har netop svigte folkestyret, når de springer fra deres valgløfter om 0,6 pct. forbedringer til en aftale med nedskæringer.

    De har svigtet vælgerne som er dem der har stemt på dem, ved nu at fralægge sig ansvaret og nu acceptere en sort regering.

    Hensynet til kommunerne kan ligge på et meget lille sted, for det er em der skal føre nedskæringer ud i virkeligheden.

    Der er ingen enighed med Enhedslisten i disse nedskæringer – tværtimod. Socialdemokratiet har med deres svinestreg vist, at de er utroværdige og ikke til at stole på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *