Frederik Thomsen topper på 100 m
BAK-frederik-copy.jpg
Frederik Thomsen i 100m A-finale ved Copenhagen Athletic Games. Foto: Michael Hyllested
atletik Ved et stort international atletikstævne i København ’Copenhagen Athletic Games’ satte Ballerup Atletik Klubs hurtige sprinter Frederik Thomsen ny årsbedste på 100 meteren med 10.71 sekunder.

Frederik var del af en stærk A-finale, hvor vinderen blev den britiske sprinter Edoburun Ojie med 10.36 sekunder.

Morten Dalsgaard Madsen (Skive AM) som er Danmarks hurtigste sprinter i år var også med i finalen (10.66 sek). Der er derfor kun en lille margin til Danmarks hurtigste sprinter i år.

Frederik har gode erfaringer med netop sprint på Østerbro Stadion. Det var ved dette stævne at Frederik i 2012 løb sin hidtil hurtigste tid på 10.55 sekunder.

Næste opgave for Frederik bliver senior DM i Århus, hvor han stiller op i længdespring.

Copenhagen Athletic Games bød også på nogle andre gode BAK-resultater. I et forstævne til det internationale stævne deltog de to Ipsen brødre i længdespring. Her satte lillebror Emil Ipsen (1999) en ny meget fornem personlig rekord med 6.68 meter. Dette er det længste spring i Danmark af en 16-årig i år. Storebror Kristian (1993) sprang 6.58 meter. Kristian er ligesom Frederik også klar til længdespringskonkurrencen ved senior DM i Århus.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *