Vil du have indflydelse på kulturlivet i Måløv?
Kulturhus-Måløv-copy.jpg
Kulturhus Måløvs Brugerråd holder generalforsamling.
Generalforsamling Tirsdag den 26. november klokken 19 holder Kulturhus Måløvs Brugerråd generalforsamling.

Brugerrådet mødes cirka seks gange om året. hvor medlemmerne taler om årets arrangementer og om nye tiltag i kulturhuset og i Måløv.

Brugerrådet skal diskuterer, hvordan Kulturhus Måløv kan blive ved at være et dejligt sted at komme for både børn og voksne, og hvordan Måløv fortsat kan være et godt sted at bo. Udover at være inspiratorer og sparringspartnere giver medlemmerne af Brugerrådet ofte en hjælpende hånd ved større arrangementer.

Kulturhusets leder Susanne Barfod vil på generalforsamlingen orientere om den nye tilbygning til Kulturhus Måløv og om husets fremtid som selvbetjent bibliotek, hvor det bliver muligt at lukke sig ind fra kl. 7 – 22 alle ugens dage.

Alle interesserede kan møde op og høre mere om Brugerrådets arbejde, og eventuelt stille op til Brugerrådet. Eneste krav for at kunne opstille er, at man har bopæl i Måløv og er fyldt 16 år.

Kulturhuset giver en kop kaffe og kage til mødet. Dagsorden kan hentes fra ugen før i Kulturhus Måløv.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *