Åbent for tilmeldinger til Bastrup Sø Rundt
cykling I år køres motionscykelløbet Bastrup Sø Rundt for 24. gang den 13. september.

Løbet er arrangeret af Egedals motionscykelklub BSR Cykelmotion, som fortæller:

For 24 år siden startede motionscykelløbet i meget små rammer med en enkelt rute på 36 kilometer med start fra Parkskolen i Ballerup. Det blev en stor succes og i årene efter blev der udvidet med 86 km og 136 km ruter.

Da Parkskolen blev nedlagt som skole, flyttede arrangementet til Kulturhuset i Smørum og ruterne skiftede længde. Målet er flyttet til Flyvestation Værløse, så løbet slutter med en tur på startbanen og opløb ved en af hangarerne.

Her holder Furesø Kommune igen i år Store Cykeldag, så der bliver masser af liv og musik i målområdet.

Igennem årene er løbet vokset stille og roligt, og sidste år var der – med de 300 der mødte op på selve dagen – tilmeldt knap 1000 personer.

Søndag den 13. september lydgår starten på 130 km ruten kl. 8.00, 90 km ruten kl. 8.30 og 40 km ruten kl. 9.00.

Tilmeldingen sker via hjemmesiden www.bsr.dk og her kan man også læse meget mere om arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *