Danmarks nye popduo gæster Ballerup
noah.jpg
Noah sendte deres debutalbum på gaden i maj og kan på lørdag opleves i Baltoppen Live.
Koncert De unge Bpromotere har stablet endnu en spændende koncert på benene i Baltoppen Live. Denne gang er det den nye danske pop-duo Noah, som de har fået til at give koncert i Ballerup lørdag den 16. november.

Bandet er gennem det sidste år trådt ind på den danske musikscene med platin-singlerne ’Alt Er Forbi’ og ’Over Byen’, der har udviklet sig til nogle af landets største radiohits. Noahs single fra april 2013 ’Det Okay’ strøg allerede på førstedagen op som nummer et på iTunes hitlisten.

Debutalbummet udkom i maj og introducerede en ny nordisk poplyd. Alt er skrevet, komponeret og produceret af Noah-duo’en Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm. Gennem fængende popmelodier og tekster om udødelige emner som drømme, håb og sorger fortæller Noah om stærke følelser med højt til loftet og plads til både den ensomme melankoli og spirende lykke.

Noah er netop blevet nomineret til Gaffa-prisen 2013 for ikke mindre end: Årets Danske Album, Årets Danske Band, Årets Nye Danske Navn, Årets Danske Hit og for Årets Danske Popudgivelse.

Noah har inviteret sangeren og sangskriveren Bjørnskov med som ’special guest’. Han hitter lige nu med singlen ’Vi Er Helte’ og står også bag de to radiohits ’En Anden’ og ’Lysår’. Hans debutalbum forventes ude i 2014.

Fra klokken 19.30 er der Bpromoter-optakt i Baltoppen Lives café med happy hour i baren, og klokken 20.30 går Bjørnskov på scenen for derefter at overlade rampelyset til Noah.

Billetter købes på Billetnet og i Baltoppen Live.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *