20 år i det grønne
Lavendelhaven-copy.jpg
Christina i det grønne. Det er her hun og Jakob har det bedst og har haft det i 20 år i Lavendelhaven. Foto: foto
jubilæum En tur i det grønne, er noget de fleste holder af. Men for Christina og Jakob Halkier er det en hverdag, som de elsker.

De ejer nemlig Lavendelhaven Planteskole på Jonstrupvej 152, som de nu kan fejre 20 års jubilæum i.

Det hele begyndte den 1. august 1995, hvor de åbnede planteskolen sammen. Efter et par år udvidede de til også at arbejde med anlægsarbejde, som Jacob primært har taget sig af siden. Christina passede så planteskolen.

I 2007 byggede de et 200 kvadratmeter nyt drivhus so supplement til det mindre drivhus de begyndte i, og som stadig danner rammen om planteskolens aktiviteter.

I dag er Lavendelhaven mere et plantecenter end et havecenter og det primære fokus er på planter, rådgivning samt anlæg og vedligeholdelse af haver. Det meste nips og tilbehør er væk.

I anledning af 20-års jubilæet har de to aktive plantefolk gang i flere ting. dels kan kunderne få 20 procent på alle varer i butikken. Men endnu mere interessant er et projekt om en lavendelmark på folkeaktier.

Planen er, at der skal indrettes en 5000 kvadratmeter stor lavendelmark på jordene op til Jonstrupvej og her skal der plantes lavendel. Ud af den lavendel skal der udvindes lavendelolie, der skal bruges til sæber og andre duftende plejeartikler, som skal sælges i butikken.

Produkterne skal opkaldes efter Lavendelhaven og være et specielt brand af duft-produkter, der ikke kan fås i andre butikker.

»Vi har jo heddet Lavendelhaven i 20 år og ideen om at have en lavendelmark er gammel. Men nu har vi besluttet, at ideen skal realiseres og det skal ske via folkeaktier, så alle i Ballerup kan være en del af projektet,« siger Christina Halkier, som fortæller, at ideen også bunder i et stigende pres på kerneforretningen fra især supermarkederene, der sælger blomster og andet grønt til priser, som detailhandelen ikke kan hamle op med.

»Vi skal jo finde på noget, så vi kan fortsætte med at gøre det, vi brænder for,« siger Christina Halkier.

Under alle omstændigheder er en passion for det grønne og for haven blevet til en populær forretning for det aktive par, der i øvrigt har uddannet seks lærlinge igennem årene, fordi de føler, at de vil give noget tilbage til den branche, som de nu har elsket i 20 år.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *