’’Kunst’’ i Skovlunde
debat Hvordan kan det være, at man har brugt så mange penge i Ballerup Kommune på sådan noget '’kunst'’ i Skovlunde Bypark.

Her har man brugt ”mine skattekroner” på noget som ikke en gang er flot! Man har derimod ødelagt en ellers smuk tur rundt om søen i Skovlunde Bypark med dette ubrugelige sjusk eller forsøg på at lave kunst.

Her burde man fjerne alt igen og genoprette parken til den stand den var i, før man begyndte.

For mange år siden var parken faktisk rigtig flot, men på grund af ”røde” nedskæringer i teknisk forvaltning, så har parken nærmest stået i forfald siden.

Og nu vil man altså bruge rigtig mange af vores skattekroner på dette bras!

Hjemmeplejen og skolerne mangler penge. Her kunne man have brugt de penge i stedet for. Eller på at friske parken op med lidt græsklip og rydning af gammelt nedfald.

Men nej! Nu skal dette sikkert vedligeholdes og graffitipoleres hvert eneste år i al fremtid, indtil det står i sådan en forfald at det bliver fjernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *