Vask bilen og hjælp Uganda
Bæredygtigt At vaske bil er ikke bare vandsjask og spild, som mange måske ville mene. Faktisk kan man nu vaske sin bil i vaskehallen på tankstationen og så få lidt bedre samvittighed.

Q8 på Vestbuen i Ballerup har indgået et samarbejde med et bæredygtigt projekt, der skal sikre rent vand i det afrikanske land Uganda. Via vaskehallen går en del af indtægterne til at udbrede ’Solvatten’-projektet, der er en svensk opfindelse, som ved hjælp af solen kan omdanne forurenet vand til drikkeligt vand.

En ’Solvatten’ kan bedst beskrives som en slags minitank med plads til 11 liter vand. Når man hælder vand i den, renser den vandet udelukkende ved hjælp af solens varme, så det ellers beskidte vand bliver drikkeklart og brugbart til madlavning.

I løbet af i år regner Q8 med, at omkring 1000 familier får adgang til rent vand med projektet. Selve projektet kontrolleres af Zero Mission, der som tredjemand sikrer, at de penge som bliver doneret til projektet, rent faktisk går til de rette personer.

En tur i vaskehallen på Vestbuen resulterer i fire liter rent vand til en person i Uganda. Det kan hurtigt blive til meget rent vand til folk, for hvem adgang til drikkevand og rent vand i det hele taget, ofte er en fjern drøm.

Solvatten AB begyndte som et pilotprojekt i Sverige i 2013 og samarbejdet er nu blevet skandinavisk og permanent i både Sverige og Danmark.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *