Hashhandel ved Malmparken nedlagt
Skovlunde-Fredsmarch-1-242.jpg
Borgerne gik på gaden for et par år siden for at markere modstanden mod hashandel. Politiet fik dæmpet handelen og den flyttede sig efterhånden til Malmparken Station. Nu har politiet slået til ved Malmparken og en række pushere og købere står til fængsel og bøder. Foto: Arkivfoto
Indsats Københavns Vestegns Politi har i den seneste måned ført en målrettet og ganske ’hemmelig’ indsats mod både købere og sælgere af hash ved Malmparken Station. Resultatet er mærkbart.

Efter den massive indsats fra politiets side ved Skovlunde Centret i 2013 og senere Skovlunde Station, flyttede den åbenlyse hashhandel sig til området omkring Malmparken Station. Her har både sælgere og købere i længere tid ført sig frem med både åbenlys handel og en utryghedsskabende adfærd. Men nu er det slut. I hvert fald for en tid. For igennem den seneste måned har Københavns Vestegns Politi sat målrettet ind overfor handelen i samarbejde med boligselskaber, lokalpoliti og Ballerup samt Gladsaxe kommuner. Indsatsen har tydeligvis virket.

Gået efter grundlaget

»Vi begyndte i uge 23 og vi har gjort det lidt anderledes end sidste gang vi satte ind i Skovlunde. Vi er gået efter både sælgere og købere, så vi har fjernet grundlaget for den åbenlyse handel, der er foregået.

Det handler om at fjerne handelen selvfølgelig, men det handler også om at fjerne den utryghed, som begge parter skaber ved at være tilstede i området. Det er stort set lykkedes, for vi har ikke set noget aktivitet i området de seneste par uger,« siger fungerende politikommissær Søren Puggaard fra Københavns Vestegns Politi.

Handelen var efter en ’stille’ periode begyndt at blomstre op igen ved Malmparken og i Hedeparken og da mange borgere oplevede sælgere med en meget aggressiv adfærd, så skred politiet ind. I alt er 10 pushere blevet taget for hashsalg 22 gange og 30 købere er blevet sigtet.

Sælgerne står til fængselsstraffe mens køberne står til klækkelige bøder.

Ved at gå efter køberne og præsentere dem for store bøder, så gør vi det til en dårlig forretning at købe hash. Og dermed afskrækker vi nogen og samtidig fjerner vi et indtægtsgrundlag for sælgerne,« siger Søren Puggaard, der garanterer, at politiet ikke ’glemmer’ området nu.

Holder trykket

»Vi ved jo godt, at problemet flytter sig og at handelen ikke bare sådan forsvinder for altid. Men vi holder trykket på området og samtidig opfordrer vi alle borgere til at holde øje med pusherne og deres tilholdssteder, køretøjer eller andet og kontakte politiet, når de ser eller hører noget.

På den måde kan vi også holde problemet nede,« siger Søren Puggaard, som i øvrigt afviser at det er alle slags borgere, der køber hash.

»Vi ser primært unge og yngre mennesker i 20’erne og i starten af 30’erne. Men i den aldergruppe er det alle slags borgere,« siger Søren Puggaard, der glæder sig over at den målrettede og diskrete indsats har båret frugt og at der igen er oprettet tryghed for borgerne i området.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

8 kommentarer om “Hashhandel ved Malmparken nedlagt”

  1. helle tiedemann siger:

    Ja nu står de i tunellen under motorvejen så de er flyttet 200 meter!

  2. Mikael Wandel siger:

    Netop !

  3. Ulla Larsen siger:

    Udbud følger efterspørgsel og 800.000 danskere nyder cannabis ind i mellem. Så legaliser det dog .

  4. Karsten Kriegel siger:

    Hash er ikke ufarligt og kan lede til stærkere stoffer.

    Fordi nogle få overtræder lovgivningen, skal vi ikke give efter.

    1. Rasmus Christensen siger:

      Den der med gateway drugget er længere ude end hampen selv..
      Hvis vi derimod snakker om hvad der er sundt eller ej, hvordan ser du så på at vi har indenfor kort tid været rekordholdere, for det land der drikker mest, eller indtager flest lykkepiller for den sags skyld?..
      Folk skal da vel have lov til hvad de har lyst til?.

      Hvis nu det ikke var ulovligt, så ville “de få” som du kalder dem (800.000 danskere ca.) jo slet ikke gøre noget ulovligt..
      Ligesåvel som når du får et glas vin til maden, en øl efter arbejde eller måske er du mere bare til medicin på recept.
      Det har du aldrig hørt en ryger brokke sig over at du gør, medmindre at du netop kommer med en sådan kommentar, uden nogle former for belæg..
      Hvad er din grund til at kun din last er okay?..

  5. Anders Hansen siger:

    Karsten Kriegel:
    “Hash er ikke ufarligt og kan lede til stærkere stoffer.”

    Det samme med alkohol. Så hvad er din pointe?
    Jeg har hørt om folk som er døde at alkohol :-O

    Tror politiet har misforstået noget
    “Ved at gå efter køberne og præsentere dem for store bøder, så gør vi det til en dårlig forretning at købe hash.”
    Øøøh hvad? Det er ikke en “forretning” at købe hash. Hvordan skulle man tjene penge på det?
    1. køb hash
    2. ryg hash
    3. ????
    4. profit!!

    Har minus tillid til den betjent til at gøre sit job 🙁

  6. Michael siger:

    Synes det er dejligt at se politiet skrider ind for den åbenlyse hashhandel.

    Når mine børn kan fra klasseværelse på skolen,ligefrem se at de står
    Og sælger og samtidig giver utrygge remmer,så er det iorden de får
    En fængselsdom/bøde.

    Ved godt problemet bare rykker videre,men i det mindste står de ikke foran en skole og sælger skidtet.

  7. Michael O siger:

    Legaliser hashen.
    Det giver flere penge i statskassen.
    Det fjerner bandernes indtjening.
    Det frigør tusindvis af politi timer.
    Det betyder at en million hash rygende danskere ikke skal føle sig som kriminelle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *