3D-print i alle kulturhuse
Print På Ballerup Bibliotek har der i de sidste halve år været printet dimser og figurer i farverig plastic på den nye 3D-printer. Nu breder succesen sig til kulturhusene i Måløv og Skovlunde, hvor den nye 3D-printer også vil være tilgængelig.

Fra den 13. til den 24. juli vil Bjarne Kristiansen vise kulturhusenes nye printer og hjælpe folk med at få printetting og sager.

Man kan komme ned i Kulturhus Måløv mandag og tirsdag klokken 10 til 16 og Skovlunde Kulturhus onsdag og torsdag klokken 10-16 og fredag klokken 10-14.

Fra august måned er det meningen, at den nye printer skal deles mellem de to kulturhuse, en måned hvert sted, så den står i Kulturhus Måløv fra den 1. august og i Skovlunde fra den 1. september osv.

Hvis man allerede har et projekt der skal printes, så kan man medbringe en USB-stick med en STL-fil, der så kan blive printet. Man kan også finde inspiration til ting og sager, der kan printes på www.thingiverse.com, hvor der er printklare filer med små dyr, bogmærker, vaser og mange andre ting.

Alt bliver printet i plastic og prisen er 50 øre pr. gram med en minimumspris på 10 kroner. Til gengæld er der nu tredimensionelle plasticrømme til alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *