VM i badminton kastede mange millioner af sig
Badminton-12.jpg
Ballerup Super Arena lagde rammer til badminton-VM i august sidste år. Det var en stor succes, både sportsligt og økonomisk. Foto: Arkivfoto
Event Årsrapport fra Sport Event Danmark fremhæver badminton VM som et vellykket arrangement i perfekte rammer.

Da VM i badminton i august sidste år rullede ind over Ballerup, var det ikke kun godt for spilere og interesserede tilskuere. Det var i den grad også godt for Ballerup kommunes brand og pengekasse.

Den nyeste årsrapport fra Sport Event Danmark fremhæver en række af sidste års sportsbegivenheder i Danmark som meget vellykkede. Blandt dem er VM i badminton, der fremhæves for at være et meget vellykket arrangement med fokus på både idrætten og på rammerne omkring idrætten.

I rapporten fremgår det at ’borgere, danskere og den internationale sportsverden blev inviteret indenfor til store sportslige oplevelser i flot indpakning’.

Rapporten fremhæver den måde, som mesterskabet blev afholdt. Eventen var meget showpræget og med stor fokus på lys, lyd og præsentation af spillere. Et initiativ, som en analyse udarbejdet af Visit Denmark viste, at publikum var glade for. Blandt andet oplevede 87 procent af publikum stemningen i Ballerup Super Arena som god eller meget god. Analysen viser, at de tilrejsende tilskuere havde en stor oplevelse og at der i alt kom 32.000 tilrejsende gæster og at den estimerede turismeeffekt var 48 millioner kroner samt en afledt effekt på beskæftigelsen.

International fokus

Udover de 48 millioner kroner i turismeeffekt var der i alt 40.500 tilskuere, heraf 12.000 udenlandske og 20.000 tilrejsende danskere. 8500 tilskuere var lokale. De genererede 32.000 overnatninger og dertil kommer 7000 andre overnatninger fra blandt andre spillere, trænere, og frivillige.

Af de 48 millioner kroner, som Ballerup fik ind, blev de 35,7 millioner lagt af de tilrejsende, heraf de 20 millioner kroner af udenlandske turister. Ballerup fik desuden besøg af 510 frivillige og 159 pressefolk fra hele verden, mens omkring to milliarder tv-seere så med. 90 procent af dem var fra Asien.

Det var altså en gedigen sportslig, men også økonomisk succes, som Ballerup lagde ’hus’ til sidste år, hvilket også er blevet bemærket af præsidenten for det internationale badmintonforbund, Poul-Erik Høyer.

»Ballerup Super Arena var en suveræn ramme for badminton-VM og tilskuerne skabte en fantastisk atmosfære, specielt hen over weekenden i en udsolgt hal. Det har været en verdensklasse promovering for vores sport. Tak til alle, som har bidraget til at gøre dette VM til en kæmpe succes«.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *