Valgmøde på HG Ballerup
CPH-vest-KV-valg-moede-7.jpg
Der blev blandt andet debatteret ungdomsboliger og praktikpladser på valgmødet på HG Ballerup. Foto: Brian Lindberg
KV13 Socialdemokraterne gjorde bedst indtryk på eleverne på HG Ballerup, da de holdt valgmøde i fredags.

Fredag holdt Handelsskolen valgmøde for HG –afdelingen. Skolens HG klasser og samfundsfagslærerne havde op til valgmødet arbejdet med temaet kommunalvalg og værdien af at stemme.

På mødet deltog Ballerups borgmester Jesper Würtzen, Socialdemokratiet, Martin Jonassen, Konservative Folkeparti, Richardt R. Larsen, Liberal Alliance, M. Ali Abbassi, Enhedslisten, Miasser Hawwa, Socialistisk Folkeparti, Pia Hoffmann Larsen, Dansk Folkeparti, Connor O’Hanlon, Venstre og Abbas Razvi, Radikale Venstre (opstiller til regionsvalget).

Valgmødet foregik i en ”boksering”. Ligesom i boksning var der kun mulighed for korte kampe og hurtige verbale stød.

De cirka 150 elever havde undervejs mulighed for at stemme via mobiltelefonerne. Blandt andet om, hvilke emner der skulle debatteres. Politikerne kom rundt om ungdomsboliger, flere arbejdspladser og dermed flere praktikpladser til handelsskoleeleverne, bedre offentlig transport, f.eks. til kommunes uddannelsesinstitutioner.

Flere elever i salen stillede nærgående spørgsmål til politikerne undervejs. Især var der heftig debat om, hvordan Skovlunde kan gøres mere attraktiv.

Telefonafstemningen om hvem eleverne ville stemme på til valget viste at 27% stemte A, 15% til Venstre, 15% til Dansk Folkeparti, 14% til Radikale Venstre, 11% til Enhedslisten, 9% til Liberal Alliance og 8% til Konservative og 0% til SF.

Efter cirka 1½ times koncentreret deltagelse gik eleverne til pause – endnu en erfaring rigere og med lyst til at stemme den 19. november.

SE FLERE BILLEDER

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *