Nye tider på Ballerup Bladet
Ballerup-Bladet-3.jpg
Det nye hold på Ballerup Bladet, bagest fra venstre: Alan Klestrup (annoncer), Inger Pagh Sillesen (annoncer), Lars Schmidt (redaktør). Forrest, fra venstre: Claus Dahl (salgschef), Mia Thomsen (journalist), Winnie Sørensen (annoncer) og Mette Hviid (bladchef). Foto: Brian Lindberg
Lokalavisen Med overgangen til nye ejere har Ballerup Bladet fået nyt hold, ny hjemmeside, nye emails - og mere nyt er på vej.

29. august 2013 markerede en historisk dag i fortællingen om Ballerup Bladet. Her overgik din lokalavis nemlig til nye ejere, Dansk Avis Tryk Holding A/S – efter at have været mange år i folden hos Berlingske.

Ballerup Bladet overgik til nye ejere sammen med søster-avisen Bagsværd Søborg Bladet, som også i mange år har været produceret fra adressen i Centrumgaden.

Som et helt naturligt led i overtagelsen valgte de nye ejere at fusionere Bagsværd Søborg Bladet med deres egen lokalavis i Gladsaxe Kommune, Gladsaxe Bladet, og fra denne uge er de to blade hermed fusioneret.

Nyt hold

Det har samtidig givet anledning til at ændre på sammensætningen af det hold, som frem over skal lave Ballerup Bladet.

Ny leder af Ballerup Bladet er blevet bladchef Mette Hviid. Salgschef er Claus Dahl og den øvrige salgsafdeling består af: Alan Klestrup, Winnie Sørensen og Inger Pagh Sillesen.

Lars Schmidt er fortsat redaktør, og journalist er Mia Thomsen.

De lokale fotoopgaver vil fortrinsvis blive delt mellem Brian Lindberg og Kaj Bonne.

Ny hjemmeside

Bladets design vil være det samme, men hjemmesiden er ændret.

Ballerup Bladet er ikke længere en del af Dinby-konceptet, men har nu sin helt egen hjemmeside: www.ballerupbladet.dk.

Alle har også fået nye emailadresser, som nemmest huskes ved, at hver medarbejders fornavn står foran @’et efterfulgt af ballerupbladet.dk (se ovenfor ved denne artikels signatur).

Ballerup Bladet vil fortsat være aktiv på Facebook, hvor rigtig mange følger os.

Og en god nyhed til de læsere, der bruger vores blad aktivt: Nu vil det igen være muligt at besøge bladet og få klaret privatannoncer. De skal ikke længere laves på egen computer.

Denne uges avis er produceret på helt nye systemer og trykt på Dansk AvisTryk, som er kendt for sin gode trykkvalitet.

Flere nyheder om Ballerup Bladet følger i den kommende tid.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Nye tider på Ballerup Bladet”

  1. Tillykke! Et lokal er en væsentlig faktor for demokratiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *