Trafikken er tæt og mange steder er der ’sorte pletter’ der kan gøre trafikken usikker. I alt 51 steder på vejnettet er der plads til forbedring. Det viser den nye ’Ballerup hastighedsplan 2015-2020’, som kommunalbestyrelsen har sendt i høring frem til midten af august. Her kan kommunens borgere give deres besyv med og sætte deres præg på planen inden den sættes i værk.
Allerede nu har borgerne i Ballerup haft en stor finger med i trafikspillet i planen idet de 51 steder, hvor der er plads til forbedringer er fundet ved dels trafikanalyser og dels ved en spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 800 borgere har bidraget.
Vigtigste først
Borgerne bruger vejene en del og kan derfor finde de steder, hvor der kan være usikkert og det har de gjort i 1450 specifikke steder, der er skrevet ind i planen. Samtidig har borgerne været med til at prioritere de trafikale emner i hastighedsplanen. Det er nemlig ikke muligt at udføre alle de mange projekter med det samme og derfor er den prioriterede rækkefølge et udgangspunkt for det kommende arbejde, fordi alle projekter skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Formålet med hastighedplanen er at få et overblik overforslagene og prioritere, så de projekter der har størst effekt på vejsikkerheden udføres først.
I alt er der foreslået projekter for 20 millioner kroner , der alle har til formål at forbedre trafiksikkerheden i hale kommunen.
Man kan se den detaljerede hastighedsplan på Ballerup kommunes hjemmeside, ballerup.dk/hp/i-hoering-lige-nu