Det er Bianca Hvid der fra 4. juli vil prøve kræfter med sin egen salon, som kommer til at hedde Bhair.
Bianca Hvid har haft sin gang i forskellige frisørsaloner siden hun som 16-årig begyndte som ’’hjælpepige’’. Derefter begyndte hun på uddannelen til frisør, og blev uddannet i London Shop i Ballerup Centret i 2009.
Først arbejde hun i et år i en salon i Hillerød, hvorefter hun blev selvstændig frisør og lejede en stol i en salon i Frederikssund i et år. Fra 2012 til 2014 lejede hun en stol i Måløv, men har siden været på barsel.
Nu er hun dog klar til at svinge saksen igen – og denne gang tager hun skridtet fuldt ud og åbner egen salon.
»Jeg får min helt egen salon, som jeg altid har drømt om, og glæder mig meget til at komme i gang,« siger Bianca Hvid.